Dansk

DANSK

1               Formål:

Dansk er et dannelsesfag med afsæt i tekster (i bred forstand) og med kommunikation som en central del af faget. Eleverne skal således udvikle kompetencer til at tolke, anvende og kombinere modaliteter i forskellige sociale og interkulturelle sammenhænge.

Derudover arbejdes med at undersøge, forstå og anvende sprog – i skrift og tale.

Gennem tekstarbejdet skal eleverne udvikle deres kompetencer ift. fortolkning, empati og æstetik samt forholde sig til etiske dilemmaer. Derudover arbejdes der med elevernes evne til indlevelse og fortælling (scenarie- og narrativ kompetence)

2               Kompetenceområder:

Læsning:

Eleverne skal tilegne sig forskellige læsestrategier og kunne vurdere, hvornår de forskellige strategier er relevante.

Eleverne skal gennem deres kendskab til teksters struktur kunne forudsige, hvordan tekster kan udvikle sig.

Eleverne skal lære forskellige læringsstrategier for at fastholde det læste – fx elaborering og mindmap.

Fremstilling:

Eleverne skal lære de sproglige kendetegn for forskellige genrer og lære at bruge dem i deres egen formidling.

Eleverne skal opnå kendskab til layout af forskellige teksttyper- herunder inddragelse af forskellige modaliteter.

Eleverne skal bruge computeren som et redskab. Det glæder bade tekstsprogrammers layoutmuligheder samt muligheder og begrænsninger ved forskellige søgemaskiner.

Eleverne skal lære at inddrage kilder – direkte og indirekte i deres fremstillinger, samt at forholde sig kritisk til kilders troværdighed.

Eleverne skal lære den basale grammatik og tegnsætning og mundtligt kunne forklare, hvorfor noget er korrekt og andet ukorrekt.

Fortolkning:

Gennem arbejdet med tekster og andre udtryksformer skal eleverne:

  • få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre. Det bestræbes, at eleverne udfordres gennem mødet med det groteske, det grænseoverskridende og – for dem – ukendte.
  • lære at bruge de forskellige faglige begreber, som er passende for forskellige genretyper. Herunder vide at genrebegrebet er flydende.
  • vise indsigt i både genrers og enkelte forfatteres/kunstneres eller litterære perioders særpræg.
  • kunne trække tråde mellem forskellige genrer og perioder. Herunder bruge begrebet intertekstualitet til konkrete, specifikke perspektiveringer.

Kommunikation:

Eleverne skal lære at kommunikere hensigtsmæssigt ift. modtager. Herunder kunne inddrage andre modaliteter, hvor det skønnes relevant.

Eleverne skal lære at præsentere fagligt stof efter en for situationen passende form. Eleverne skal kunne indgå aktivt i klassens samtale og turde bidrage med egne holdninger, fortolkninger m.m.

Eleverne skal kunne begrunde synspunkter ved hjælp af saglige argumenter – såvel i tale som på skrift.

Eleverne skal lære at forholde sig til mediers kommunikation – herunder deres vinkling og troværdig.

 Indhold:

Det faglige indhold er forskelligt for hhv. 8.klasse, 9.klasse og 10.klasse. Nedenstående er derfor et udpluk af undervisningens indhold (se den aktuelle årsplan).

  • Litterære perioder – fx det moderne gennembrud
  • Reklamer – levende og trykte
  • Avisens genrer
  • Novellegenrens virkemidler
  • Tv’s faktagenrer: tv-nyheder, dokumentar, reality-programmer
  • Identitet og identitetsdannelse
  • Danskhed

3               Metoder:

Undervisningen struktureres ud fra de konkrete læringsmål for forløbene, således at der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og teamarbejde samt klassesamtale.

Der arbejdes med grammatik, tegnsætning og formel korrekt sprogbrug ifm. elevernes egne skrive-processer.

Undervisningen tilrettelægges med såvel pararbejde, gruppearbejde og individuelt. Der arbejdes ofte projektorienteret og computeren integreres i den daglige undervisning. Der benyttes varierede undervisningsmetoder med samtale, diskussioner, medier og tekster. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der støttes i brugen af it-hjælpemidler hvor der er brug for det.

Dansk som andetsprog

DANSK SOM ANDETSPROG

1            Formål:

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.

Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.”

Elever, der har dansk som andetsprog, undervises på et særligt hold, med det ovenfor beskrevne formål, og med et udvidet timetal, og undervisningen tilrettelægges efter målet, som er at 9. og 10. klasses elever afslutter skoleåret med FP9. Da elevernes dansksproglige udgangspunkt kan være meget forskelligt, vil undervisningens delmål for nogle være at kvalificere deltagelsen i de øvrige fag.

2         Metode:

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum.

Elektroniske hjælpemidler bruges ofte.

Matematik

MATEMATIK

1               Formål:

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

2               Mål:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning.
  • udvikle og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og eleven har viden om enkle beviser (ræsonnements- og tankegangskompetence).
  • opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlings-kompetence)
  • opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)
  • kunne argumentere for valg af matematisk repræsentation og har viden om styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation. Eleven kan anvende udtryk med variabler og har viden om notationsformer, opstilling og omskrivning af udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer (repræsentations- og symbol-behandlingskompetence).
  • indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)
    • kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

Matematikundervisningen er beskrevet ud fra de 4 overordnede kompetenceområder og dertil hørende færdigheds- og vidensområder:

Matematiske kompetencer

  • Problembehandling
  • Modellering
  • Ræsonnement og tankegang
  • Repræsentation og symbolbehandling
  • Kommunikation
  • Hjælpemidler

Tal og algebra

  • Tal
  • Regnestrategier
  • Ligninger
  • Formler og algebraiske udtryk
  • Funktioner

Geometri og måling

  • Geometriske egenskaber og sammenhænge
  • Geometrisk tegning
  • Placeringer og flytninger
  • Måling

Statistik og sandsynlighed

  • Statistik
  • Sandsynlighed

Derudover kommer vi ind på ”familie”-økonomien, som danner eleverne til selvstændighed og ansvarlighed for deres egen økonomi.

3               Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt- og gruppearbejde. Der arbejdes både praktisk og teoretisk med faget. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Computeren er en relevant del af undervisningen, da vi bruger IT-værktøjer i flere sammenhænge i undervisningen. Der kan forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof.

Specialundervisning & inklusion

Specialundervisning & Inklusion

Specialundervisning på Gram Efterskole foregår i fagene dansk og matematik. Dette foregår med markant lavere klassekvotienter end normalundervisningen. Specialundervisningen tilrettelægges på tværs af årgangene.

Læs mere her »

Engelsk

ENGELSK

1               Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om det engelske sprog og om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med engelsk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling og til forståelse af andre og egen kultur.

Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i primært og sekundært engelsktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Faget engelsk er delt op i tre kompetenceområder.

  1. Mundtlig kommunikation
  2. Skriftlig kommunikation
  3. Kultur og samfund

De tre områder understøtter hinanden og indgår samlet i en helhedsorienteret undervisning, hvor eleverne skal lære at kunne sætte egen kultur op mod andre kulturer og derved blive klogere på sig selv og andre.

Mundtlig kommunikation dækker områderne lytning, samtale og præsentation (at tale i monolog) og sproglige fokusfelter, der er vigtige for mundtlig kommunikation. Det er vigtigt at eleverne opnår følelsen af at de til tilfredshed mestrer sproget, og at de kan gøre sig forståelige på et sprog der ikke er deres eget primære sprog.

Skriftlig kommunikation dækker områderne læsning og skrivning og andre sproglige fokusfelter, som er vigtige for skriftlig kommunikation.

Det tredje kompetenceområde er kultur og samfund, hvor det dynamiske kultursyn har medført en opdeling i områderne interkulturel kontakt, engelsk som adgang til verden samt tekst og medier.

Kompetenceområderne hænger tæt sammen, og undervisningens indhold skal være helhedsorienteret med en meningsfuld integrering af områderne. Viden og færdigheder skal holdes ved lige for ikke blive mistet, derfor er det vigtigt at eleverne sammen med læreren kan trække paralleller mellem de tekster vi arbejder med, og der kan perspektiveres til tidligere lært information.

Mundtlig kommunikation

Hvad er mundtlig kommunikation?

Mundtlig kommunikation kan foregå i direkte samtale og aflytning af lydspor på film, indtaling af podcasts og at lytte til et foredrag.

Mundtligt sprog er ofte karakteriseret ved at være mindre komplekst end skriftligt sprog, og det indeholder ofte gentagelser og omformuleringer, fordi vi i mundtlige situationer kan støtte os til en samtalepartner og til rammerne for situationen.

Undervisningen skal lægge sig tæt op ad autentisk mundtlig kommunikation, så korte sætninger, omformuleringer og simple konstruktioner vil naturligt indgå.

Mundtlig kommunikation er delt op i fem færdigheds- og vidensområder:

  • Lytning, som er at lære at lytte og forstå på engelsk.
  • Samtale, som er at lære at samtale, føre dialog, med en eller flere samtalepartnere.
  • Præsentation, som er at tale i længere tid, føre en monolog, fx i forbindelse med oplæg og foredrag.
  • Sprogligt fokus, som er et udvalg af de sproglige former, det er godt at have fokus på under udviklingen af det mundtlige sprog.
    • Kommunikationsstrategier, som er, hvad man gør, når man har svært ved at udtrykke det, man ønsker.

Fem sproglæringsstrategier, som er teknikker, der kan anvendes bevidst for at lære sprog.

Skriftlig kommunikation

Hvad er skriftlig kommunikation?

Skriftlig kommunikation kan være skrift på papir og computer, og det kan også være billeder og film eller andre tegn, der kan ses. Skriftligt sprog er ofte karakteriseret ved at være mere komplekst end mundtligt sprog, især fordi skriftsprog ofte skal kunne forstås uden støtte i konteksten.

Der skal fortrinsvis arbejdes med skriftsproget i klassen, så eleverne kan få støtte til forståelse og formulering.

Undervisningen skal lægge sig tæt op ad autentisk skriftlig kommunikation.

Skriftsprog er karakteriseret ved, at man kan arbejde langsomt og omhyggeligt med det, og derfor har man også tid til mere sproglig præcision.

Skriftlig kommunikation er delt op i fire færdigheds- og vidensområder:

  1. Læsning, som er at læse og forstå på engelsk.
  2. Skrivning, som er at skrive på engelsk og altid med en målgruppe og hensigt for øje.
  3. Sprogligt fokus, som er et udvalg af de sproglige former, det er godt at have fokus på under udviklingen af det skriftlige sprog.
  4. Sproglæringsstrategier, som er teknikker, der kan anvendes bevidst for at lære sprog.

Kultur og Samfund

Hvad er kultur og samfund?

Kultur og samfund er en central del af engelskfaget, fordi sprog hænger uløseligt sammen med kultur og samfund. International kommunikation kan kun lykkes, hvis man også har interkulturel kompetence.

Kultur og samfund er repræsenteret i tekster, og en person, som er interkulturelt kompetent, er også kompetent omkring brugen af tekster og medier.

Undervisningen skal lægge sig så meget op ad autentiske situationer som muligt.

Kultur og samfund er delt op i følgende tre færdigheds- og vidensområder:

  1. Interkulturel kontakt
  2. Engelsk som adgang til verden
  3. Tekst og medier

2               Mål:

Målet med undervisningen i engelsk er, at der skabes en bevidsthed om temaerne og deres betydning for den verden eleverne indgår i. At eleverne lærer at mestre sproget og derigennem får bevidsthed om det engelske sprog som et verdenssprog, der har indflydelse for den hverdag eleverne er en aktiv deltager i. At de gennem undervisningen opnår livsduelighed og mestring af eget liv og formåen i forhold til sig selv og andre samfund og kulturer.

3               Metoder:

Der veksles mellem forskellige arbejdsmetoder; undervisning i plenum, gruppearbejde og individuelt arbejde. Desuden anvendes forskellige undervisningstilgange alt efter, hvad vi finder hensigtsmæssigt i forhold til det udvalgte stof, der skal gennemgås.

I den sammenhæng gør vi flittigt brug af platformen clio-online.

Teknologi er en stor del af undervisningen og der gøres brug af IT i forskellige former.

I forhold til valg af materiale gør vi brug af forskellige bogsystemer og bøger, hvor der udvælges relevante tekster og sagprosa. Vi ser film, hører og fortolker sange, læser digte og noveller. Desuden læser vi relevant baggrundsinformation i forhold til det emne vi arbejder med.

Tysk

TYSK

1               Formål:

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

2               Mål:

Kommunikative færdigheder:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner
  • læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster
  • deltage i samtaler om kendte emner
  • fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner

Sprog og sprogbrug:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
  • udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner
  • anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
  • anvende relevante lytte- og læsestrategier
  • anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse
  • anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes

Sprogtilegnelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
  • udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog
  • udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier
  • udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af

internettet

  • anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,

informationssøgning og i forbindelse med netværk

  • uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
  • vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det

sproglige udtryk

  • vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol

Kultur- og samfundsforhold:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende grundlæggende viden om historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande
  • sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner
  • anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i

og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer

3               Metoder:

Der veksles mellem forskellige arbejdsmetoder; undervisning i plenum, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Desuden anvendes forskellige undervisningstilgange alt efter, hvad vi finder hensigtsmæssigt i forhold til det udvalgte stof, der skal gennemgås. I den sammenhæng gør vi flittigt brug af Cooperative Learning og tavleundervisning. Teknologi er en stor del af undervisningen, og der gøres brug af IT i forskellige former; computer og andet IT-udstyr.

I forhold til valg af materiale er vi omkring forskellige bogsystemer og bøger, hvor der udvælges relevante tekster, sagprosa, vi ser film, hører og fortolker sange, læser digte og noveller. Desuden læser vi relevant baggrundsinformation i forhold til det emne, vi arbejder med.

Fysik/kemi

FYSIK/KEMI

1               Formål:

Eleverne skal i faget Fysik/Kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed også opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Elevernes læring skal baseres på Varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede.

Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik / kemi

Færdigheds- og vidensmål:

– Stof og stofkredsløb

– Partikler, bølger og stråling

– Energiomsætning

– Jorden og universet

– Produktion og teknologi

2               Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Dette inkluderer fysik/kemi i praksis med forsøg. Undervisningen differentieres i det omfang det er nødvendigt.

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Dette inkludere fysik/kemi i praksis med forsøg, undervisningen differentieres i det omfang det er nødvendigt og muligt.

Der arbejdes hypotetisk deduktivt i det omfang emnerne muliggøre det. Og vi vil benytte os af relevante virksomhedsbesøg og ekskursioner.

Eleverne vil inddeles i arbejdsgrupper og der vil i et hvis omfang benyttes metoder fra cooperativ learning. Eleverne vil løbende blive testet og evalueret og der vil også forekomme afleveringsopgaver.

Geografi

GEOGRAFI

1               Formål:

Eleverne skal udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi- og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden, med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder.

Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt, nationalt og globalt.

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indeholder i fag til udvikling     af naturvidenskabelig erkendelse.

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi

Færdigheds- og vidensmål:

  • Demografi og erhverv
  • Jordkloden og dens klima
  • Globalisering
  • Naturgrundlad og levevilkår

2               Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Der vil også forekomme ekskursioner. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Samtidigt hjælper metoderne til at indholdet bliver mere brugbart for den enkelte ved, at eleverne får en større forståelse af emnerne.

Der vil forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof gennem bl.a. videooptagelser, notatskrivning samt spørgsmålsbesvarelser skriftligt eller mundtligt. Der vil også være en faglig læsning i grupper eller i par med fokus på forståelse af begreberne, som hører til faget.

Biologi

BIOLOGI

1               Formål:

Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde.

Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede.

Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne

muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med

naturen – lokalt og globalt.

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af    naturvidenskabelige erkendelse

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

Færdigheds- og vidensmål:

– Evolution

– Økosystemer

– Krop og sundhed

– Celler, mikrobiologi og bioteknologi

2               Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Der vil også forekomme ekskursioner. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Samtidig hjælper metoderne til at indholdet bliver mere brugbart for den enkelte ved, at eleverne får en større forståelse af emnerne.

Der vil forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof gennem bl.a. videooptagelser fra iPads, notatskrivning samt spørgsmålsbesvarelser skriftligt eller mundtligt. Der vil også være faglig læsning i grupper eller i par med fokus på forståelse af begreberne, som hører til faget.

Samfundsfag

SAMFUNDSFAG

1               Formål:

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolens formålsbestemmelse.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

2               Mål:

Politik: Magt, beslutningsprocesser og demokrati:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk ide og styreform
  • Reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv
  • Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv
  • Reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund
  • Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
  • Give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt.
  • Forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan.
  • Anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat.
  • Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser.
  • Reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv
  • Reflektere over mediernes rolle i den politiske proces.
  • Analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation
  • Reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi: Produktion, arbejde og forbrug:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur.
  • Diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces.
  • Redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb.
  • Reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb.
  • Redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden.
  • Give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent
  • Diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering
  • Forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier
  • Reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn
  • Redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
  • Reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel
  • Redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø
  • Reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling
  • Reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag.

Sociale og kulturelle forhold: Socialisering, kultur og identitet:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber
  • gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem
  • fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser
  • skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse
  • forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner
  • reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet
  • vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere
  • anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handle-muligheder i relation hertil

3               Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt. Der vil forekomme fremlæggelse af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Undervisningsmetoderne inkluderer i øvrigt, men ikke udelukkende: Cooperative Learning, Flipped Classroom, Spil, dokumentarfilm og programmer, dagens nyhed, statistikker og modeller, undersøgelser, avisartikler og pressemeddelelser.

Historie

Historie

1               Formål:

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskole-lovens formålsbestemmelse.

Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabs-områder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Undervisningen ska styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Det er centralt, at eleverne forstår at fortalt historie er en konstruktion, der kan have forskellige former og udtryk, og at den fortalte historie er præget af tiden, der er fortalt i.

2               Mål:

Kronologi og sammenhæng

  • Eleverne skal med afsæt i et tilegnet kronologisk overblik, gøre rede for forskellige faktorer og forudsætninger, der har været årsag til forandringer af samfund.
  • Eleverne skal kunne gøre rede for sammenhængen mellem årsag/virkning og grunde/følger og derigennem kunne give udtryk for varierede opfattelser af historiens retning og drivkræfter.
  • Eleverne skal kunne forholde sig nuanceret til historiekanonen.

 Kildearbejde

  • Eleverne skal kunne arbejde med historiske problemstillinger, udvælge relevante kilder og ved hjælp af disse give bud på svar på problemstillingen.
  • Eleverne skal kunne redegøre for en kildes ophav og troværdighed vha. faglige begreber.

 Historiebrug

  • Eleverne skal udvikle deres historiske bevidsthed, så de bliver i stand til reflekteret at forholde sig til den måde historien bruges på – f.eks. erindringsfællesskabet om 2.verdenskrig.
  • Eleverne skal arbejde med begrebet kontrafaktisk historieskrivning.

3               Metoder

Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at drøfte de historiske begivenheder med hinanden og med læreren. Derfor veksles mellem klasseundervisning og gruppearbejde, hvor det bliver muligt for eleverne at afprøve forståelse. Der er fokus på elevens elaboreringsstrategier, da forståelsen af årsager og sammenhænge er mere central end f.eks. årstal (hukommelsesstrategier).

Der vil forekomme fremlæggelse af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Undervisningsmetoderne inkluderer i øvrigt, men ikke udelukkende: Cooperative Learning, Flipped Classroom, Spil, dokumentarfilm og programmer, dagens nyhed, statistikker og modeller, undersøgelser, avisartikler og pressemeddelelser.

Kristendomskundskab

KRISTENDOM

1             Formål:

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå troens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores samfund.

Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner, hvor religionerne kommer til at have en central rolle, igennem at forstå deres synspunkt og fortællinger omkring emnet.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

2             Mål:

Kristen livsstil

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Diskutere og forholde sig til deres egen tro og betydningen af denne.
  • Gøre rede for og forholde sig til udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis.
  • Genkende og tolke bibelske motiver og forstå det læste indhold fra bibelen.
  • Reflektere over og diskutere kristendommens betydning i Danmark og Europa før og nu, på et fagligt grundlag.
  • Genkende spor fra kristendommen i det danske samfund, herunder i det politiske, kulturelle og det sociale liv.

3             Metoder:

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde inde og uden for klasselokalet. Eleverne bliver udfordret med personlige spørgsmål og stillingtagen, samt argumenterne for disse. Der anvendes IT både til research og formidling.Der forekommer også fremlæggelser af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Vi ser enkelte relevante film og dokumentarer som baggrund for refleksion og diskussion i klassen.

Motion

IDRÆT

1             Formål:

Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idræts- kultur.

Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

2             Mål:

Alsidig idrætsudøvelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor flg. områder:

  • Redskabsaktiviteter
  • Boldbasis og boldspil
  • Dans og udtryk
  • Kropsbasis
  • Løb, spring, kast
  • Natur-og udeliv

Idrætskultur og relationer:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv herunder:

  • Samarbejde og ansvar
  • Normer og værdier
  • Idrætten i samfundet
  • Sprog og skriftsprog

Krop, træning og trvisel:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv herunder:

  • Sundhed og trivsel
  • Fysisk træning
  • Krop og identitet

3             Metoder:

Undervisningen vil primært foregå med en praktisk indgang til faget. Der lægges vægt på det kollektive og sociale aspekt af faget. Undervisningen bygger på, at omsætte idrætsteori til praksis. Vi benytter teorimateriale før undervisningen, for at sikre elevernes forforståelse for det vi skal arbejde med i praksis. Undervisningen bygger primært på fysisk udfoldelse, der blandt andet træner balance, koordination, kondition, styrke, samarbejde, teknik, koncentration og kropslig forståelse.

Vi benytter teamsamarbejde, hvor eleverne arbejder sammen i mindre hold/grupper, som efterfølgende giver feedback til hinanden. Evalueringer benyttes efter enkelte forløb til at samle op/ give en forståelse for det vi har arbejdet med. I løbet af året lægges der enkelte temaer ind over undervisningen, som eleverne kan bruge i forbindelse med en eventuel prøve til sommer.

Medborgerskab i 10. kl.

10. klar

To timer per uge har vi et fag i 10. klasse, der hedder 10.klar.

1       Formål:

Det varer ikke længe efter 10. klasse, at eleverne bliver 18 år.

Faget skal hjælpe eleverne med, at blive klar til at mestre de udfordringer, der følger med, når man er voksen.

2         Indhold:

Rettigheder og forpligtelser samt faldgruber, når man er blevet ”myndig”:

  • Stemmeret, valgbarhed, medborgerskab
  • Økonomi med privatbudget, SU, egen bolig, at man kan tage et lån, men man hænger på det (lånefælden), NEM-ID, A-kasse, forsikring ….
  • Uddannelse herunder også vejledning, brobygning, jobansøgninger, skrive et CV,
  • Arbejde herunder også jobansøgninger, jobsamtale, fagforeninger ….
  • Særlige ting elever kommer med

3            Metoder:

Undervisningen har bl.a. elementer som:

Teambuilding, oplæg ved interne og eksterne oplægsholdere, individuelle vejledningssamtaler, brobygning, træne at skrive, jobansøgning, OSO, jobsamtale, besøge ungdomsuddannelser, rollespil, coaching, skriftlige prøver ….