INDHOLDSPLAN 2019-2020 for Gram Efterskole

0       Indholdsfortegnelse:

Sidenr. Kap.nr. Indhold
2 1 Årskalender for 2019-2020 og ugeskema
3 2 Metode, principper for udarbejdelse af indholdsplan …
4 3 Fundament: baggrund, vision, værdigrundlag, pædagogiske linje …..
6 4 Elever: optagelse, sammensætning, inklusion, handleplan …
8 5 Lærerne: faglærere, kontaktgruppelærere , mentorer, ….
9 6 Skole-hjem: Forældresamarbejde, forventninger
10 7 Efterskoleliv: kontaktgrupper, elevrådet, den pæd. virksomhed, dagsplan, weekender
12 8 Undervisning: fag
13 9 Fagbeskrivelser – almindelige fag
26 10 Linjefag
30 11 Uddannelsesvejledning og OSO
31 12 Projektopgave
32 13 Skoleture
32 14 Evaluering
34 15 Beslutning om indholdsplan

                 

1                Årskalender for 2019-2020         og      UGESKEMA

2                Metode

2.1                  PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF INDHOLDSPLANER PÅ GRAM EFTERSKOLE

Indholdsplanen har til formål at give en beskrivelse af praksis på Gram Efterskole og har til hensigt at besvare spørgsmålene, hvorfor og hvordan driver vi efterskole i henhold til de lovmæssige bestemmelser. I korte træk beskriver dokumentet formålet, strukturen, den pædagogiske linje, fag og øvrige aktiviteter på efterskolen.

Da indholdsplanen beskriver den gældende praksis for indeværende skoleår, skal den være:

  • Opdateret og beskrive skolens virkelighed
  • Tilgængelig for undervisningsministeriet, bestyrelse, medarbejdere og skolens elever, forældre og øvrige brugere.

Indholdsplanen er udarbejdet i et samarbejde med Gram Efterskoles ledelse, undervisere og bestyrelse.

2.2       FREMGANGSMÅDE

Normalt godkender bestyrelsen indholdsplanen inden skoleårets start for det kommende skoleår og alle relevante parter er blevet hørt og delagtiggjort i den.

Efter forstanderskifte i maj 2019 har bestyrelsen og den nye ledelse valgt at revidere den tidligere plan – mest i forhold til en meget mere omfattende beskrivelse. Den nye indholdsplan drøftes på bestyrelsesmøde i september, justeres evt. og godkendes til sidst.

I tilfælde af ændringer i løbet af året i den eksisterende plan suppleres denne med beskrivelser af evt. nye fag, aktiviteter og lignende. Disse beskrivelser skal først være færdigbehandlet og godkendt af medarbejdergruppen og bestyrelsen. På skolens hjemmeside (www.gram-efterskole.dk) skal der altid ligge en opdateret version af skolens indholdsplan. Forstanderen er ansvarlig for, at ovenstående procedurer overholdes.

 3                Fundament

 3.1             Bagrund og formål

Gram Efterskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gram, Haderslev Kommune, Region Syddanmark.

Institutionen blev oprettet i 1997 mhp. at drive en almen efterskole for unge mennesker på 8., 9. og 10.klassetrin indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Gram Efterskole blev godkendt i juni 2018 og startede i august 2018.

 

Gram Efterskole bygger på et humanistisk livssyn som tager udgangspunkt i at menneskerne lærer af hinanden i gensidig respekt og forståelse med henblik på at løse modsætninger til alles tilfredshed

 

På Gram Efterskole skal vi i fællesskab sørge for at både de unge og de voksne har det godt.

 

Et sted hvor man trives, lærer meget, en god arbejdsplads.

 

Et sted hvor man har lov til

at være anderledes,

at være sig selv,

men hvor man ligeledes respekterer andre.

 

Et sted hvor man bliver klogere af

at der er køns-, race- eller trosforskel.

 

Et sted hvor man bliver eller er god til at finde gode kompromiser, dvs.

hvor der tages hensyn til den enkeltes idéer og ønsker,

den andens idéer og ønsker

men samtidig også tages hensyn til fællesskabets idéer og ønsker

 

Undervisningen og kostskolelivet skal tilrettelægges med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

 

Det er skolens ærinde

at være et sted hvor alle forstår,

at man er burger og bidragyder,

 

at man kun får et godt liv,

hvis man er med til at skabe et godt liv.

 

Med andre ord: Skolens mål er at skabe et fællesskab af unge og voksne, fællesskabet danner et naturligt udgangspunkt for læring, dannelse og personlig udvikling.

For den enkelte elev er det skolens mål at udvikle eleverne åndeligt, emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt og kreativt.

 

Som efterskole har vi det store privilegium at følge eleverne i døgnets 24 timer og dermed får vi mulighed for at opleve elevernes sociale færdigheder. Vi ønsker at medvirke til en vækst på det sociale område, så eleverne kan udvikle social ansvarlighed. Samtidigt ønsker vi at skubbe bag på deres personlige udvikling. Vi vil gerne være vækstfremmere, der er med til at udvikle de kvaliteter, der ligger gemt i den enkelte elev. Vi vil fremelske drømme hos eleverne, der dernæst bliver til mål, som de går efter at nå. 

3.2             Vision

Vores vision er at se elever, der i løbet af et skoleår udvikler sig fagligt, personligt og socialt.

Dette resulterer i at:

  • Fagligt yder de det bedste de kan.
  • De sætter mål for sig selv, både personligt, fagligt og socialt, som de arbejder på at nå hen i mod.
  • De arbejder aktivt på relationerne til andre mennesker, i en positiv retning.
  • De respekterer andres udfordringer og accepterer deres egne, så der kan arbejdes fremadrettet med udfordringerne.
  • De modarbejder aktivt mobning og bagtalelse i dagligdagen.
  • De holder sammen ved at respektere de fælles spilleregler.

3.3             Værdigrundlag

 3.3.1                Møde et humanistisk livssyn – hvor man respekterer andre og sig selv

Gram Efterskole bygger på et humanistisk livssyn som tager udgangspunkt i at menneskerne lærer af hinanden i gensidig respekt og forståelse med henblik på at løse modsætninger til alles tilfredshed.

Det humanistiske livssyn er et positivt syn på mennesker og hvor der samtidig tages afstand fra forskelsbehandling på grundlag af det enkelte menneskes baggrund samt hvor der tages afstand fra vold.

3.3.2                Møde mangfoldigheden

 Det er vores udgangspunkt, at hvert enkelt menneske er dygtig til noget, kan noget og kan udvikle sig.

Vi ønsker at være et sted, hvor både de unge og de voksne trives og hvor hver elev lærer mest muligt, hvor eleven oplever, at man så vidt muligt kan få al den hjælp, man har brug for, men hvor eleven også oplever, at det forventes, at den giver al den hjælp, den kan give.

Når man er en mangfoldig skole, skal vi sikre, at man har lov til at være anderledes men også har lov til at være sig selv.

Man skal kunne opleve, at man bliver klogere af at der er køns-, race- eller trosforskel.

Dette kræver, at man lærer at være nysgerrig overfor kammeratens ophav og at man udviser gensidig respekt.

 3.3.3.   Møde frihed og dennes grænser

 Når man er en mangfoldig skole, skal man være eller blive god til at finde gode kompromiser, dvs. hvor man kan opleve, at der tages hensyn til den enkeltes idéer og ønsker, men også til den andens idéer og ønsker, men under den fælles forståelse at hensynet til fællesskabets idéer og ønsker kommer først.

Dette betyder bl.a. at man skal blive god til at sige og stå ved sin mening, men man også skal blive lige så god til at lytte og mærke efter hvad den anden mener og føler.

3.3.4.   Møde ansvar for hinanden og fællesskabet

Gensidig omsorg for hinanden lærer en, at der altid er nogen, man kan hjælpe og få hjælp af.

Det er skolens ærinde at være et sted hvor alle forstår, at man er bruger og bidragyder, at man kun får et godt liv, hvis man er med til at skabe et godt liv.

Når vi hjælper hinanden med at udvikle hinanden, øge selvtilliden, styrke selvværd så kan fællesskabet finde gode betingelser.

Når man holder reglerne, de fælles aftaler, når man kan regne med hinanden, skabes et trygt miljø. Det modsatte er altid at forlade fællesskabets grundlag – fordi når man ikke holder reglerne, kan man ikke holde sammen.

Denne forståelse er alt afgørende og derfor arbejdes der meget med.

Livet skal være sjovt, selv om eller netop fordi det stiller store krav til hvert enkelt.

3.4             Den pædagogiske linje og hovedsigtet med undervisning og samvær

3.4.1    Klædt på til fremtiden

Den pædagogiske linje og undervisningen på Gram Efterskole bærer præg af alsidighed, højt ambitionsniveau og et stort fokus på den enkelte elev og dennes udvikling. Skolen lever op til kravene for Folkeskolens afgangsprøver FP9 og FP10. Som efterskole har vi frihed til, og mulighed for at optimere på forskellige fag og håndtere dem anderledes end i folkeskolen.

For at give eleverne bedst mulige betingelser arbejder vi med niveaudeling og to-lærere-system i en række fag.

Vores elevgruppe er af en sådan karakter, at vi tænker anderledes i vores 10.klasse, hvor der er et større fokus på dannelses-aspektet, hvilket kommer særligt til udtryk i vores 10. klar-fag.

3.4.2    Fokus på elevens potentiale

Hver enkelt elev er unik og ingen andre på skolen indeholder præcis det, som det enkelte individ kommer med. Derfor er vi nysgerrige på at finde frem til, hvem eleven er, hvad eleven kan, og hvor han eller hun vil bevæge sig hen fremover. For at lykkes med det, mener vi, at det er afgørende at skabe trygge rammer, hvor den enkelte kan være sig selv og udfolde det. Det er vigtigt for god undervisning, at stemningen er afslappet og tryg. I det miljø bliver der rum til kreativitet, dumme spørgsmål, humor og fejl. I en sådan atmosfære er der plads til alle, der respekterer de fælles spilleregler.

3.4.3    Elever der vil lære

Vi forventer noget af vores elever: at de møder læringsparate op til undervisningen, at de bidrager med deres perspektiver i dialog, debat og lignende, og at de afleverer deres lektier til tiden. Vi mener, at vi ved at stille krav er med til at skabe en lyst til at lære og en tiltro til egne evner.

3.4.4    Deltagelse i undervisningen

Vi gør en stor indsats for at se alle eleverne i undervisningen. Eleverne arbejder også ofte i gruppearbejde og der er en høj grad af ”frihed under ansvar” i timerne. Det er vores klare forventning at alle elever deltager i undervisningen aktivt og vi går langt for at sikre, at dette miljø fremelskes i undervisningen.

3.4.5    Lærer – Rollemodel – Støtte

På Gram Efterskole vil eleverne opleve at få et andet forhold til deres lærere, end hvad de tidligere har været vant til. Vi følger eleverne i det daglige på alle livets områder og får på den måde en tættere kontakt med eleverne. Vi ønsker både at være rollemodeller, lærere og en særlig støtte i den tid de er på skolen. Når vi både er kravstillere, undervisere og ligeværdige mennesker i fx køen til middagsmaden, så er det givet, at forholdet lærer-elev er anderledes end i folkeskolen. Vi bruger os selv i undervisningen, aktiviteter og vagter. Det giver mulighed for at bringe vores personligheder i spil i arbejdet med de unge gennem humor, samtaler, gode råd og egne erfaringer. Vi håber det baner vejen for, at vores elever tør være sig selv og være ærlige når de har brug for hjælp.

4       Elever

4.1       OPTAGELSESSAMTALE / VISITATIONSSAMTALE

For at tilbyde det bedst mulige ophold og sikre de bedste arbejdsbetingelser, så ønsker vi at få så mange oplysninger om kommende elever som muligt. Derfor kommer alle elever på besøg på skolen inden de optages. Omdrejningspunktet for dette besøg er:

  • En rundvisning på skolen. Denne opgave varetages af to nuværende elever, som fortæller om skolens dagligdag, lokaler, regler og hvad der ellers kan blive spurgt til.
  • En samtale med mindst én repræsentant fra skolen, oftest flere. Her præsenteres skolen på alle leder og kanter og der udleveres materialer, såsom skema, årsplan, regelsæt m.m.
  • Der tales om elevens historik, både omkring hjemmet og i skolen. Her kommer vi også ind på de problematikker eleven måtte have med fra tidligere. Vi tillader os altid at spørge kritisk ind til den enkelte elev og arbejder ud fra dette ståpunkt. Vi vil give eleven en ny chance, men stadig vide alt der kan være relevant for at få et godt ophold på Gram Efterskole.
  • Vi søger indblik i elevens faglige niveau og får afklaret om der er behov for støtteundervisning eller anden hjælp.

4.2       SAMMENSÆTNING AF ELEVGRUPPE

Gram Efterskole har plads til ca. 100 elever fra 8.-10.klasse. Hvis man ønsker optagelse på skolen skal man være fyldt 14 år eller have færdiggjort 7.klasse. I særlige tilfælde kan vi optage elever der fraviger dette krav.

I disse tilfælde er det en beslutning ledelsen træffer i samarbejde med forældre og eventuelt andre der har indflydelse, eksempelvis sagsbehandlere eller UU-vejledere.

Klassekvotienten vil variere fra skoleår til skoleår og fra fag til fag, men vi søger at have ligelig fordeling mellem årgangene for at undgå for mange elever i klasserne. Der skal helst ikke flere mere end 20 elever i samme klasse, så vil disse blive delt eller der vil blive tilført flere ressourcer til undervisningen. Gram Efterskole kan være ret fleksible ift. fordelingen mellem drenge og piger, men vi søger at få en jævn profil her, da vi oplever at det giver en god balance i det sociale på skolen.

I de sidste 2 år har vi været udfordret på dette punkt, fordi vores e-sportslinje bliver søgt for det meste af drenge.

4.3       INKLUSION OG SPECIALUNDERVISNING

På Gram Efterskole tilbydes et specialundervisningsforløb til de elever der er udfordret fagligt og har en PPV, der vurderer at eleven har brug for under eller mindst 9 timers faglig støtte om ugen.

Alle elever testes ved skoleopstart i både dansk, engelsk og matematik. Der gives massiv støtte og der tages udgangspunkt i den enkelte elev. Alle forløb er individuelle, så der arbejdes med netop de områder den enkelte elev har brug for særlig støtte i. Derudover foregår der tæt guidning, således eleven lærer tilgang til opgaver og undervisning. Eleverne i specialundervisningen bliver klædt på med selvtillid og sejre, som de kan tage med sig ud i undervisningen i stamklassen.

Mange af specialundervisningseleverne har brug for ro og god til at forstå og arbejde med opgaverne.

Derfor arbejder vi med niveaudeling og to-lærere-system samt socialstøtte og ungementorer.

I forbindelse med både projektopgaven, OSO, afgangsprøven og anderledes dage, er der selvfølgelig også meget støtte, således eleverne får den hjælp de har behov for og samtidigt får en god oplevelse.

Elever der deltager i skolens specialundervisning tildeles ekstra tid ved prøverne og har derfor ro og tid til at forstå og få løst de faglige opgaver.

4.4       HANDLEPLAN

Vi udarbejder en individuel handleplan for hver elev på skolen. Denne handleplan beskriver følgende:

  • Stamoplysninger på eleven
  • Problematik (Fagligt, Socialt, Personligt)
  • Information om elevens ophold på Gram Efterskole

o Fag på skolen og individuelle afvigelser i fagrækken.

o Elevens egne ønsker og mål for sit ophold på Gram Efterskole

  • Faglige læringsmål
  • Hvordan vi sikrer, at eleven når målopfyldelse
  • Tegn på at eleven opfylder faglige læringsmål
  • Sociale læringsmål
  • Tegn på, at eleven opfylder sine sociale læringsmål
  • Elevens personlige læringsmål
  • Tegn på, at eleven opfylder sine personlige læringsmål
  • Efterskolevejledning

o Plan for brobygning til ungdomsuddannelser og praktikforløb.

Elevens handleplan bliver i løbet af skoleåret evalueret og justeret. Evalueringen tager udgangspunkt I konkrete samtaler med eleverne, tre skole-hjemsamtaler og lærernes observationer i løbet af året. Der bliver talt om elevernes udbytte af de faglige og sociale tiltag, elevens motivation for læring.

 

5       Lærerne

 

5.1       FAGLÆRER

 

Faglærerne har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. I undervisningen sætter vi faget i centrum og arbejder målrettet på at give vores elever de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre et videre uddannelsesforløb efter de forlader Gram Efterskole.

 

5.2       FAGLIGHED I UNDERVISNINGEN

 

På Gram Efterskole har vi ikke klasselærerfunktion i undervisningen. Læreren skal således ikke I udgangspunktet sætte tid af til konfliktløsning I undervisningstiden, men har mulighed for at fokusere på det faglige.

I stedet har hver elev på Gram Efterskole en kontaktlærer, hvor der er afsat en stor mængde tid til at hjælpe vores elever med deres sociale og personlige problemstillinger.

 

5.3       KONTAKTGRUPPELÆRER

 

Alle elever der starter på GE har del i en kontaktgruppe sammen med en lærer. De mødes hver uge én gang i helegruppen. Her er der både tid til gruppediskussioner og samtaler enkeltvis, hvis dette er behovet. Det er også her lærerne har en unik mulighed for at nå ind under huden på de elever de er tættest på. Ud over de fastlagte timer, så fordeles der en pulje af timer på de enkelte lærere. Disse timer går til konfliktløsning, ekstra samtaler, opfølgning og møder med kommende elever, der skal placeres i kontaktgruppen.

kontaktgruppelæreren har en særlig opmærksom på den enkelte elev i sin gruppe og gør altid sit bedste for at sikre elevens trivsel, både personligt og socialt. Der er naturligvis en særlig fortrolighed i de personlige samtaler, hvor eleven skal føle sig tryg og godt tilpas.

 

5.4       SKOLEMORFUNKTION            (pt. fordelt på lærere og ungementorer)

 

Formål:

At sikre at eleverne får mulighed for at få hjælp og støtte til en række forskellige ting, herunder, men ikke begrænset til:

  • Hjælp til at få taget receptpligtig medicin
  • Samtaler om elevens fysiske tilstand i tilfælde af sygdom og lignende
  • Videregivelse af information om syge på skolen og kontakt til hjemmet
  • Ansvar for at sende elever hjem, hvis de er for syge til at blive på skolen
  • Generel håndtering af medicin på skolen
  • Bestilling af tid til lægekonsultationer ved AKUT opstået sygdom og/eller skader
  • Værelsestjek på skolens almindelige dage
  • Samtaler om elevens mentale tilstande
  • Skabe tryghed og rammer for ro og orden på skolen.
  • Andre opgaver som har med elevens trivsel i hverdagene at gøre.

 

5.5       MENTORER

 

På Gram Efterskole er det muligt at tilkøbe støtte/mentor timer til en ung, der har brug for særlige hensyn og voksne omkring sig, for at efterskoleopholdet skal lykkes samt sikre trivsel og udvikling hos den unge. I skoleåret 2019-2020 har skolen tre mentorer ansat, som koordinerer og udfører den særlige indsats som bestilles.

 

Alle elever på Gram Efterskole indgår i en kontaktgruppegruppe med en lærer tilknyttet. Mindst en gang hver uge afholdes der kontaktgruppemøder, hvor problematikker omkring de unge drøftes og hvor den unge selv er deltager. Kontaktgruppelæreren er deltagende i det tværfaglige arbejde, der koordineres i den indsats der bestilles særligt til den unge.

 

De opgaver der kan løses i tilkøb af støtte/mentor timer er:

  • Samtaler med en mentor. Samtalerne er skemalagt og den unge kender tidspunkterne. Samtalerne foregår som udgangspunkt i dagstimerne.
  • Ved akut opståede situationer er det muligt at få den hjælp og støtte den unge har brug for hos sin mentor eller kontaktgruppelærer.
  • Særlig hjælp og støtte til personlig hygiejne, tøjvask og orden på værelset. – Hjælp til indkøb af tøj og andre basale ting.
  • Ønsker om særlige tiltag for at styrke samarbejdet med forældrene.
  • Deltagelse i møder med eksterne samarbejdspartnere, familierådslagning m.m.

 

Hvis det ønskes, at Gram Efterskole skal køre og være deltagende i psykologbehandling og andre eksterne foranstaltninger iværksat omring den unge, så afregnes dette efter aftale med skolen.

 

Det er vores ønske, at den myndighedsrådgiver, der bestiller støtte/mentor timer til en ung, er aktiv ift. at få beskrevet, hvilke opgaver der ønskes løst omkring den unge, så indsatsen bliver så kvalificeret som muligt fra starten af.

 

Ved opstart af støtte/mentor timer, udarbejdes der en handleplan på den unge. Handleplanen skal dokumentere, samt løbende evaluere indsatsen omkring den unge.

Handleplanen fremsendes løbende og efter behov.

 

Timeantallet, der bestilles til en ung, kan løbende justeres og korrigeres fra myndighedsrådgiver i samarbejde med skolens daglige ledelse.

De aftalte timer vil altid ud over samtaler mv. indeholde tid til rapportskrivning, møder med sags-behandlere, samarbejdsmøder, med relevante lærere og lignende, så alle voksne omkring den unge er bedst muligt klædt på til opgaven.

I skoleåret 2019-2020 er prisen for støtte/mentor timer 300 kr. pr. time.

 

 

6       Skole – hjem

 

6.1       FORÆLDRESAMARBEJDE

 

Det er et af vores store privilegier at have ansvar for andres børn/unge. Derfor ser vi også samarbejdet og kontakten til elevernes forældre / værger som afgørende for et godt ophold på Gram Efterskole. Samarbejdet skal give forældrene / værgerne mulighed for at følge deres barns udvikling både fagligt, socialt og personligt.

 

Udgangspunktet for et godt samarbejde er klarhed over, hvad vi kan forvente af hinanden. Dette har vi derfor tydeliggjort herunder:

  • Forældre til elever kan forvente:
  • At vi på skolen drager omsorg for eleven – både fysisk, psykisk og socialt
  • At kontaktgruppelærerne med jævne mellemrum følger op på den enkelte elev og særligt er opmærksom på eleven, hvis denne er i dårlig trivsel på skolen
  • At forældre / værger bliver kontaktet med det samme i tilfælde af en akut situation
  • At det altid er muligt at ringe til kontoret inden for de almindelige åbningstider. Når kontoret er lukket stilles der videre til vagttelefonen
  • At vi som skole lever op til de aftaler vi har indgået med forældre / værger og samarbejdspartnere
  • At vi altid arbejder på at udvikle og forbedre os som skole
  • At vi lever op til vores værdigrundlag
  • At vi tilbyder lektiehjælp til eleverne efter aftensmad
  • At modtage en faglig tilbagemelding mindst to gange årligt – både ved tilsendt elevplan og ved en personlig samtale
  • At alle vores ansatte er engagerede, kompetente og ønsker at hjælpe eleverne til at udvikle sig

 

  • Vi forventer af forældrene
  • At I følger med i elevens udvikling og trivsel, både fagligt, socialt og psykisk
  • At I som forældre / værger er med til at motivere eleven både fagligt og socialt og dermed også spiller en aktiv rolle i elevens skolegang, mens de er på Gram Efterskole.
  • At I bakker skolen op i ord og handling
  • At I orienterer kontaktgruppelæreren, hvis der sker eventuelle drastiske ændringer i hjemmet, f.eks. dødsfald i nær familie
  • At I ringer til skolen, når I er i tvivl om noget og retter henvendelse til skolen hvis der opstår spørgsmål. Dette må ske på telefon eller på skolens Intra (ViGGO)
  • At I kontakter forstanderen, hvis I som forældre / værger oplever et ekstremt mangelfuldt samarbejde med kontaktgruppelæreren
  • At I, så vidt det er muligt, deltager i forældrearrangementer på skolen
  • At I kontakter skolen hvis eleven er forhindret i at vende tilbage til skolen efter en weekend / ferie
  • At I retter henvendelse til kontaktgruppelæreren eller skolens kontor, hvis eleven skal have fri fra undervisning
  • At I underretter kontoret, hvis der sker ændringer i hjemmets adresse, telefonnumre eller mailadresser

 

 

7       Efterskoleliv

 

7.1       KONAKTGRUPPER

 

Formål:

At skabe et trygt og hyggeligt fællesskab, hvor eleverne frit tør dele ud af deres tanker og får mulighed for at ytre deres holdninger til emner om livsstil, parforhold, efterskolelivet og meget andet.

Indhold:

På Gram Efterskole bliver alle elever tildelt en kontaktgruppe, som de hører til. Hver kontaktgruppe har en lærer, som er ansvarlig for gruppen og derfor også følger kontaktgruppens medlemmer tæt. Når skoleåret starter bliver eleverne præsenteret for deres kontaktgruppelærer og de andre medlemmer i kontaktgruppen.

Som udgangspunkt er man i den samme kontaktgruppe under hele skoleåret. Hver kontaktgruppe er sammensat af både drenge og piger, ligesom der er elever fra både 8., 9. og 10.klasse i hver gruppe, hvis det er muligt.

Kontaktgrupperne er en vigtig del af vores tilbud, da vi oplever en særlig tilknytning og tillid til hinanden i disse grupper. Der skabes venskaber og sætter skub i elevernes personlige udvikling.

Mindst en gang om ugen mødes eleverne med deres kontaktgruppe. Her diskuteres der om forskellige emner og der gives tid og plads til at den enkelte elev kan få lov at fortælle om sit liv, enten alene med læreren eller i gruppen. Formen af møderne varierer og er noget den enkelte kontaktgruppe beslutter sig for. Ansvaret ligger dog altid hos læreren.

Kontaktgrupperne er ikke sammensat således, at personligheder der matcher mødes. Derfor vil eleverne muligvis opleve, at gruppefællesskabet er med til at udfordre deres evner til at socialisere med personer, som de ikke umiddelbart ville dele fællesskab med under andre omstændigheder.

For den elevgruppe, vi arbejder med på Gram Efterskole, er dette fællesskab både skrøbeligt og anderledes end, hvad mange er vant til. Derfor bliver det et godt sted at prøve af at stole på andre, fortælle om ting man ikke normalt fortæller om, ligesom der gives plads til at være netop den man er. Det er vores ønske at eleverne udvikler sig i grupperne og lærer at tage ansvar for hinanden og give plads til den diversitet der muligvis opleves.

 

7.2       ELEVRÅDET

 

Som en del af den demokratiske dannelse har skolen et elevråd. Formålet er at skabe en ramme, hvor eleverne har reel medindflydelse. Fra hver kontaktgruppe udvælges en repræsentant til at sidde i elevrådet. Skolen har udpeget en lærer, som bistår eleverne i møder og hjælper med at få sat forskellige emner på dagsorden.

På Gram Efterskole ønsker vi at være med til at udvikle de unge menneskers tanker og samtidigt være i tæt kontakt med de unge og de behov de ser i skolens hverdag, hvad enten det er omkring arrangementer, måltider, det sociale liv, mobil-kultur, venskaber eller andet. Derfor er elevrådet vigtigt for os, da det samtidigt er en særlig mulighed for at eleverne kommer i tale om deres ønsker. Det betyder også, at elevrådet kommer i tale med ledelsen, når der f.eks. skal diskuteres forbedringer i dagligstuen, mulige indkøb af nye møbler eller forslag til arrangementer og indholdet af disse.

Et par gange om året bliver elevrådet inviteret til at fortælle bestyrelsen om deres syn på det aktuelleliv på skolen samt at præsentere bestyrelsen for eventuelle ønsker.

 

7.3                   DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLEARBEJDET

 

7.3.1    Faglig fordybelse gennem lektier

 

  • Formål:

At lære eleverne selvdisciplin i arbejdet med lektier.

At give eleverne mulighed for at have ro til at gå i dybden med det faglige arbejde og finde       tid til at have energi til at være social resten af den gældende aften.

  • Indhold:

Lektier og krav stilles af faglærerne. Vagtlæreren tilbyder mulighed for lektiehjælp i      spisesalen. Der spilles ikke høj musik for at tilgodese de elever der måtte have behov for ro          og chance for at hvile lidt.

 

7.3.2    Måltider

 

  • Formål:

At samles omkring fællesskabet.

At lære god praksis og skik omkring måltider.

At videregive informationer.

 

  • Indhold:

Måltiderne på Gram Efterskole er centrale for at styrke et fællesskab blandt eleverne.

Til alle måltider sidder eleverne i deres kontaktgrupper.

Alle elever møder præcist til alle måltider på de angivne tidspunkter.

Der er en særlig mulighed ved måltiderne til at give fælles besked til alle.

 

7.3.3                Køkken

 

  • Formål:

At lære eleverne ansvarlighed i de praktiske opgaver i køkkenet, såvel som give dem   forståelse for krav og mulighederne i et storkøkken. At lære dem respekt for den mad vi             skal spise hver dag.

 

  • Indhold:

Ca. to gange om året har alle elever køkkentjans af en uges varighed. Her tager eleverne del   i serveringer, opvask, rengøring i køkkenet og klargøring i forbindelse med måltiderne.

 

7.3.4    Rengøring

 

  • Formål:

At lære eleverne ansvarlighed, disciplin og forståelse for, at det er vigtigt at holde skolen        ren.

At lære eleverne, hvordan man gør rent.

 

  • Indhold:

o Værelset:                                Hver dag rydder eleverne op på egne værelser. Hver onsdag er der                                          grundig rengøring, som slutteligt godkendes af en ansat.

o Område:                                   Ved skoleårets begyndelse (eller når eleven starter sit ophold på                                          skolen) tildeles eleven et rengøringsområde, som de bliver                                                    ansvarlige for dele af skoleåret.

o Hovedrengøring:          Et par gange om året er der hovedrengøring, hvor der sættes ekstra                                     tid af til at gøre skolen pæn. Dette vil typisk være før juleferien og                                        før sommerferien.

 

 

7.3.6                Kirkegang i forbindelse med højtider

 

  • Formål:

Eftersom vi lever i et kulturkristen samfund, skal eleverne opleve kristendommens       budskaber og give forståelse for den kristne kultur.

 

  • Indhold:

Alle skolens elever og medarbejdere deltager i julegudstjeneste hvert år inden vi holder           juleferie og påskeferie. Derudover er der nogle gange arrangementer i fællesskab med       præsten og skolen.

 

7.3.7    Hverdagsprogram

 

07.15 07.45 Fælles morgenmad
07.45 08.00 Morgensamling
08.00 10.00 Undervisning
10.15 11.45 Undervisning
11.45 12.30 Middagsmad
12.30 13.30 Undervisning.
13.40 14.40 Undervisning.
14.50 16.30 Undervisning.
18.00 18.30 Aftensmad.
18.30 19.30 Lektiehjælp tilbydes
19.30 21.00 Aftenaktiviteter i værksteder og hal m.m.
22.00 Alle skal være på værelserne, lærerne begynder at gå rundt og sige godnat.
22.30 Ro.

 

Se nærmere på ugeskemaet under punkt 1.

7.3.8    Weekender på Gram Efterskole

 

Hver weekend er forskellig på Gram Efterskole.

Den/De lærere der er på vagt bestemmer indholdet af hver weekend. Fælles for alle weekender er at weekendlæreren planlægger en lørdagsaktivitet, eleverne skal deltage i.

Ønsker man ikke at deltage på de vilkår er man næsten altid velkommen til at tage hjem.

Derudover vil der altid være små duksepligter, som man forventes at udføre, hvis man er på skolen i weekenden.

Enkelte weekender er lukkede weekender, ligesom der er enkelte weekender, hvor man skal være på skolen. Dette fremgår mere tydeligt af skolens årskalender.

 

8                      UNDERVISNING

 

På Gram Efterskole ser vi det som en af vores primære opgaver at levere målrettet og kvalificeret undervisning til eleverne. Vores lærere elsker at undervise og følge den udvikling eleverne gennemgår på efterskolen. Vi gør vores bedste for at eleverne bliver klædt på til fremtiden og rustet til at udfylde deres plads i livet.

 

8.1                   Obligatoriske fag i 8. og 9.klasse

 

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Tysk
  • Fysik
  • Geografi
  • Biologi
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Kristendom
  • Idræt

8.2                   Obligatoriske fag i 10.klasse

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Tysk
  • Fysik
  • Idræt
  • klar

8.3                   Linjefag 

Vi har seks linjefag som foregår samtidig, derfor skal og kan du kun have et linjefag af gangen.

Til gengæld har du mulighed for at skifte linjefag halvårligt.

Du må gerne blive på dit linjefag hvis det er det du brænder mest for, men du har også muligheden for at prøve noget nyt.

  • Medie
  • Kunst
  • Adventure
  • Madkunst og gastronomi
  • E-sport
  • Musik

 

8.4.                  Valgfag

Vores valgfag er en miniudgave af vores linjefag med mulighed for yderligere variation.

Hvis en elev sådan set ønsker at deltage i mere end et linjefag eller kun i dele af et linjefag, så er valgfag en mulighed i denne retning. Eleven kan skifte valgfaget 3 gang om året (= i alt 4 perioder) og dermed mulighed for fx have musik som linjefag og adventure som valgfag. Her har man således mange kombinationsmuligheder.

 

 

9                Fagbeskrivelser

 

Nedenfor følger en udførlig beskrivelse af alle obligatoriske fag – deres formål og mål, som de er defineret af undervisningsministeriet (kilde: EMU Danmarks læringsportal) og det indhold og de metoder, vi på skolen sammensætter og vurderer fører hen mod at opnå de givne mål.

 

9.1                   DANSK

 

9.1.1               Formål:

 

Dansk er et dannelsesfag med afsæt i tekster (i bred forstand) og med kommunikation som en central del af faget. Eleverne skal således udvikle kompetencer til at tolke, anvende og kombinere modaliteter i forskellige sociale og interkulturelle sammenhænge.

Derudover arbejdes med at undersøge, forstå og anvende sprog – i skrift og tale.

Gennem tekstarbejdet skal eleverne udvikle deres kompetencer ift. fortolkning, empati og æstetik samt forholde sig til etiske dilemmaer. Derudover arbejdes der med elevernes evne til indlevelse og fortælling (scenarie- og narrativ kompetence)

 

9.1.2               Kompetenceområder:

 

Læsning:

Eleverne skal tilegne sig forskellige læsestrategier og kunne vurdere, hvornår de forskellige      strategier er relevante.

Eleverne skal gennem deres kendskab til teksters struktur kunne forudsige, hvordan tekster kan udvikle sig.

Eleverne skal lære forskellige læringsstrategier for at fastholde det læste – fx elaborering og     mindmap.

Fremstilling:

Eleverne skal lære de sproglige kendetegn for forskellige genrer og lære at bruge dem i deres egen formidling.

Eleverne skal opnå kendskab til layout af forskellige teksttyper- herunder inddragelse af forskellige modaliteter.

Eleverne skal bruge computeren som et redskab. Det glæder bade tekstsprogrammers layoutmuligheder samt muligheder og begrænsninger ved forskellige søgemaskiner.

Eleverne skal lære at inddrage kilder – direkte og indirekte i deres fremstillinger, samt at forholde sig kritisk til kilders troværdighed.

Eleverne skal lære den basale grammatik og tegnsætning og mundtligt kunne forklare, hvorfor noget er korrekt og andet ukorrekt.

Fortolkning:

Gennem arbejdet med tekster og andre udtryksformer skal eleverne:

  • få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre. Det bestræbes, at eleverne udfordres gennem mødet med det groteske, det grænseoverskridende og – for dem – ukendte.
  • lære at bruge de forskellige faglige begreber, som er passende for forskellige genretyper. Herunder vide at genrebegrebet er flydende.
  • vise indsigt i både genrers og enkelte forfatteres/kunstneres eller litterære perioders særpræg.
  • kunne trække tråde mellem forskellige genrer og perioder. Herunder bruge begrebet intertekstualitet til konkrete, specifikke perspektiveringer.

 

Kommunikation:

Eleverne skal lære at kommunikere hensigtsmæssigt ift. modtager. Herunder kunne inddrage andre modaliteter, hvor det skønnes relevant.

Eleverne skal lære at præsentere fagligt stof efter en for situationen passende form. Eleverne skal kunne indgå aktivt i klassens samtale og turde bidrage med egne holdninger, fortolkninger m.m.

Eleverne skal kunne begrunde synspunkter ved hjælp af saglige argumenter – såvel i tale som på skrift.

Eleverne skal lære at forholde sig til mediers kommunikation – herunder deres vinkling og troværdig.

 

Indhold:

Det faglige indhold er forskelligt for hhv. 8.klasse, 9.klasse og 10.klasse. Nedenstående er derfor et udpluk af undervisningens indhold (se den aktuelle årsplan).

  • Litterære perioder – fx det moderne gennembrud
  • Reklamer – levende og trykte
  • Avisens genrer
  • Novellegenrens virkemidler
  • Tv’s faktagenrer: tv-nyheder, dokumentar, reality-programmer
  • Identitet og identitetsdannelse
  • Danskhed

 

9.1.3               Metoder:

 

Undervisningen struktureres ud fra de konkrete læringsmål for forløbene, således at der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og teamarbejde samt klassesamtale.

Der arbejdes med grammatik, tegnsætning og formel korrekt sprogbrug ifm. elevernes egne skrive-processer.

Undervisningen tilrettelægges med såvel pararbejde, gruppearbejde og individuelt. Der arbejdes ofte projektorienteret og computeren integreres i den daglige undervisning. Der benyttes varierede undervisningsmetoder med samtale, diskussioner, medier og tekster. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der støttes i brugen af it-hjælpemidler hvor der er brug for det.

 

 

9.2                   MATEMATIK

 

9.2.1               Formål:

 

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnå færdigheder og

viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og

fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til

problemløsning, argumentation og kommunikation.

Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk,

kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

 

9.2.2               Mål:

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning.
  • udvikle og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og eleven har viden om enkle beviser (ræsonnements- og tankegangskompetence).
  • opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlings-kompetence)
  • opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)
  • kunne argumentere for valg af matematisk repræsentation og har viden om styrker og svagheder ved repræsentationer, der udtrykker samme matematiske situation. Eleven kan anvende udtryk med variabler og har viden om notationsformer, opstilling og omskrivning af udtryk med variable, herunder med digitale værktøjer (repræsentations- og symbol-behandlingskompetence).
  • indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)
    • kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

 

Matematikundervisningen er beskrevet ud fra de 4 overordnede kompetenceområder og dertil hørende færdigheds- og vidensområder:

 

Matematiske kompetencer

  • Problembehandling
  • Modellering
  • Ræsonnement og tankegang
  • Repræsentation og symbolbehandling
  • Kommunikation
  • Hjælpemidler

 

Tal og algebra

  • Tal
  • Regnestrategier
  • Ligninger
  • Formler og algebraiske udtryk
  • Funktioner

 

Geometri og måling

  • Geometriske egenskaber og sammenhænge
  • Geometrisk tegning
  • Placeringer og flytninger
  • Måling

 

Statistik og sandsynlighed

  • Statistik
  • Sandsynlighed

 

Derudover kommer vi ind på ”familie”-økonomien, som danner eleverne til selvstændighed og ansvarlighed for deres egen økonomi.

 

9.2.3               Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt- og gruppearbejde. Der arbejdes både praktisk og

teoretisk med faget. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Computeren er en relevant del af undervisningen, da vi bruger IT-værktøjer i flere sammenhænge i

undervisningen. Der kan forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof.

 

 

 

9.3                   ENGELSK

 

9.3.1               Formål:

 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om det engelske sprog og om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med engelsk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling og til forståelse af andre og egen kultur.

Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i primært og sekundært engelsktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

 

Faget engelsk er delt op i tre kompetenceområder.

  1. Mundtlig kommunikation
  2. Skriftlig kommunikation
  3. Kultur og samfund

 

De tre områder understøtter hinanden og indgår samlet i en helhedsorienteret undervisning, hvor eleverne skal lære at kunne sætte egen kultur op mod andre kulturer og derved blive klogere på sig selv og andre.

Mundtlig kommunikation dækker områderne lytning, samtale og præsentation (at tale i monolog) og

sproglige fokusfelter, der er vigtige for mundtlig kommunikation. Det er vigtigt at eleverne opnår følelsen af at de til tilfredshed mestrer sproget, og at de kan gøre sig forståelige på et sprog der ikke er deres eget primære sprog.

Skriftlig kommunikation dækker områderne læsning og skrivning og andre sproglige fokusfelter, som er vigtige for skriftlig kommunikation.

Det tredje kompetenceområde er kultur og samfund, hvor det dynamiske kultursyn har medført en opdeling i områderne interkulturel kontakt, engelsk som adgang til verden samt tekst og medier.

Kompetenceområderne hænger tæt sammen, og undervisningens indhold skal være helhedsorienteret med en meningsfuld integrering af områderne. Viden og færdigheder skal holdes ved lige for ikke blive mistet, derfor er det vigtigt at eleverne sammen med læreren kan trække paralleller mellem de tekster vi arbejder med, og der kan perspektiveres til tidligere lært information.

 

Mundtlig kommunikation

Hvad er mundtlig kommunikation?

Mundtlig kommunikation kan foregå i direkte samtale og aflytning af lydspor på film, indtaling af podcasts og at lytte til et foredrag.

Mundtligt sprog er ofte karakteriseret ved at være mindre komplekst end skriftligt sprog, og det indeholder ofte gentagelser og omformuleringer, fordi vi i mundtlige situationer kan støtte os til en samtalepartner og til rammerne for situationen.

Undervisningen skal lægge sig tæt op ad autentisk mundtlig kommunikation, så korte sætninger, omformuleringer og simple konstruktioner vil naturligt indgå.

 

Mundtlig kommunikation er delt op i fem færdigheds- og vidensområder:

  • Lytning, som er at lære at lytte og forstå på engelsk.
  • Samtale, som er at lære at samtale, føre dialog, med en eller flere samtalepartnere.
  • Præsentation, som er at tale i længere tid, føre en monolog, fx i forbindelse med oplæg og foredrag.
  • Sprogligt fokus, som er et udvalg af de sproglige former, det er godt at have fokus på under udviklingen af det mundtlige sprog.
    • Kommunikationsstrategier, som er, hvad man gør, når man har svært ved at udtrykke det, man ønsker.

Fem sproglæringsstrategier, som er teknikker, der kan anvendes bevidst for at lære sprog.

 

Skriftlig kommunikation

Hvad er skriftlig kommunikation?

Skriftlig kommunikation kan være skrift på papir og computer, og det kan også være billeder og film eller

andre tegn, der kan ses. Skriftligt sprog er ofte karakteriseret ved at være mere komplekst end mundtligt

sprog, især fordi skriftsprog ofte skal kunne forstås uden støtte i konteksten.

Der skal fortrinsvis arbejdes med skriftsproget i klassen, så eleverne kan få støtte til forståelse og

formulering.

Undervisningen skal lægge sig tæt op ad autentisk skriftlig kommunikation.

Skriftsprog er karakteriseret ved, at man kan arbejde langsomt og omhyggeligt med det, og derfor har man også tid til mere sproglig præcision.

 

Skriftlig kommunikation er delt op i fire færdigheds- og vidensområder:

  1. Læsning, som er at læse og forstå på engelsk.
  2. Skrivning, som er at skrive på engelsk og altid med en målgruppe og hensigt for øje.
  3. Sprogligt fokus, som er et udvalg af de sproglige former, det er godt at have fokus på under udviklingen af det skriftlige sprog.
  4. Sproglæringsstrategier, som er teknikker, der kan anvendes bevidst for at lære sprog.

 

Kultur og Samfund

Hvad er kultur og samfund?

Kultur og samfund er en central del af engelskfaget, fordi sprog hænger uløseligt sammen med kultur og

samfund. International kommunikation kan kun lykkes, hvis man også har interkulturel kompetence.

Kultur og samfund er repræsenteret i tekster, og en person, som er interkulturelt kompetent, er også kompetent omkring brugen af tekster og medier.

Undervisningen skal lægge sig så meget op ad autentiske situationer som muligt.

Kultur og samfund er delt op i følgende tre færdigheds- og vidensområder:

  1. Interkulturel kontakt
  2. Engelsk som adgang til verden
  3. Tekst og medier

 

9.3.2               Mål:

 

Målet med undervisningen i engelsk er, at der skabes en bevidsthed om temaerne og deres betydning for den verden eleverne indgår i. At eleverne lærer at mestre sproget og derigennem får bevidsthed om det engelske sprog som et verdenssprog, der har indflydelse for den hverdag eleverne er en aktiv deltager i. At de gennem undervisningen opnår livsduelighed og mestring af eget liv og formåen i forhold til sig selv og andre samfund og kulturer.

 

9.3.3               Metoder:

 

Der veksles mellem forskellige arbejdsmetoder; undervisning i plenum, gruppearbejde og individuelt arbejde. Desuden anvendes forskellige undervisningstilgange alt efter, hvad vi finder hensigtsmæssigt i forhold til det udvalgte stof, der skal gennemgås.

I den sammenhæng gør vi flittigt brug af platformen clio-online.

Teknologi er en stor del af undervisningen og der gøres brug af IT i forskellige former.

I forhold til valg af materiale gør vi brug af forskellige bogsystemer og bøger, hvor der udvælges relevante tekster og sagprosa. Vi ser film, hører og fortolker sange, læser digte og noveller. Desuden læser vi relevant baggrundsinformation i forhold til det emne vi arbejder med.

 

9.4                   TYSK

 

9.4.1               Formål:

 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

 

9.4.2               Mål:

 

Kommunikative færdigheder:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner
  • læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster
  • deltage i samtaler om kendte emner
  • fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner

 

Sprog og sprogbrug:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
  • udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner
  • anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
  • anvende relevante lytte- og læsestrategier
  • anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse
  • anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes

 

Sprogtilegnelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
  • udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog
  • udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier
  • udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af

internettet

  • anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,

informationssøgning og i forbindelse med netværk

  • uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
  • vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det

sproglige udtryk

  • vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol

 

Kultur- og samfundsforhold:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende grundlæggende viden om historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande
  • sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner
  • anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i

og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer

 

9.4.3               Metoder:

 

Der veksles mellem forskellige arbejdsmetoder; undervisning i plenum, gruppearbejde og individuelt arbejde.

Desuden anvendes forskellige undervisningstilgange alt efter, hvad vi finder hensigtsmæssigt i forhold til det udvalgte stof, der skal gennemgås. I den sammenhæng gør vi flittigt brug af Cooperative Learning og tavleundervisning. Teknologi er en stor del af undervisningen, og der gøres brug af IT i forskellige former; computer og andet IT-udstyr.

I forhold til valg af materiale er vi omkring forskellige bogsystemer og bøger, hvor der udvælges relevante tekster, sagprosa, vi ser film, hører og fortolker sange, læser digte og noveller. Desuden læser vi relevant baggrundsinformation i forhold til det emne, vi arbejder med.

 

 

9.5                   FYSIK/KEMI

 

9.5.1               Formål:

 

Eleverne skal i faget Fysik/Kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed også opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Elevernes læring skal baseres på Varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede.

Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

 

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til                   udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik / kemi

 

Færdigheds- og vidensmål:

– Stof og stofkredsløb

– Partikler, bølger og stråling

– Energiomsætning

– Jorden og universet

– Produktion og teknologi

 

9.5.2               Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Dette inkluderer fysik/kemi i praksis med forsøg. Undervisningen differentieres i det omfang det er nødvendigt.

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Dette inkludere fysik/kemi i praksis med forsøg, undervisningen differentieres i det omfang det er nødvendigt og muligt.

Der arbejdes hypotetisk deduktivt i det omfang emnerne muliggøre det. Og vi vil benytte os af relevante virksomhedsbesøg og ekskursioner.

Eleverne vil inddeles i arbejdsgrupper og der vil i et hvis omfang benyttes metoder fra cooperativ learning. Eleverne vil løbende blive testet og evalueret og der vil også forekomme afleveringsopgaver.

 

 

9.6.                  GEOGRAFI

 

9.6.1               Formål:

 

Eleverne skal udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi- og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden, med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder.

Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt, nationalt og globalt.

 

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indeholder i fag til udvikling     af naturvidenskabelig erkendelse.

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi

 

Færdigheds- og vidensmål:

  • Demografi og erhverv
  • Jordkloden og dens klima
  • Globalisering
  • Naturgrundlad og levevilkår

 

9.6.2               Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Der vil også forekomme ekskursioner. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Samtidigt hjælper metoderne til at indholdet bliver mere brugbart for den enkelte ved, at eleverne får en større forståelse af emnerne.

Der vil forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof gennem bl.a. videooptagelser, notatskrivning samt spørgsmålsbesvarelser skriftligt eller mundtligt. Der vil også være en faglig læsning i grupper eller i par med fokus på forståelse af begreberne, som hører til faget.

9.7                  BIOLOGI

 

9.7.1               Formål:

 

Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne

iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde.

Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede.

Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne

muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med

naturen – lokalt og globalt.

Kompetenceområder:

– Undersøgelse

o Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

– Modellering

o Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi

– Perspektivering

o Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af    naturvidenskabelige erkendelse

– Kommunikation

o Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

 

Færdigheds- og vidensmål:

– Evolution

– Økosystemer

– Krop og sundhed

– Celler, mikrobiologi og bioteknologi

 

9.7.2               Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Der vil også forekomme ekskursioner. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt.

Samtidig hjælper metoderne til at indholdet bliver mere brugbart for den enkelte ved, at eleverne får en større forståelse af emnerne.

Der vil forekomme korte fremlæggelser af fagligt stof gennem bl.a. videooptagelser fra iPads, notatskrivning samt spørgsmålsbesvarelser skriftligt eller mundtligt. Der vil også være faglig læsning i grupper eller i par med fokus på forståelse af begreberne, som hører til faget.

 

 

  1. 8 Historie

 

9.8.1               Formål:

 

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskole-lovens formålsbestemmelse.

Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabs-områder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Undervisningen ska styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Det er centralt, at eleverne forstår at fortalt historie er en konstruktion, der kan have forskellige former og udtryk, og at den fortalte historie er præget af tiden, der er fortalt i.

 

 

 

 

9.8.2               Mål:

 

Kronologi og sammenhæng

  • Eleverne skal med afsæt i et tilegnet kronologisk overblik, gøre rede for forskellige faktorer og forudsætninger, der har været årsag til forandringer af samfund.
  • Eleverne skal kunne gøre rede for sammenhængen mellem årsag/virkning og grunde/følger og derigennem kunne give udtryk for varierede opfattelser af historiens retning og drivkræfter.
  • Eleverne skal kunne forholde sig nuanceret til historiekanonen.

 

Kildearbejde

  • Eleverne skal kunne arbejde med historiske problemstillinger, udvælge relevante kilder og ved hjælp af disse give bud på svar på problemstillingen.
  • Eleverne skal kunne redegøre for en kildes ophav og troværdighed vha. faglige begreber.

 

Historiebrug

  • Eleverne skal udvikle deres historiske bevidsthed, så de bliver i stand til reflekteret at forholde sig til den måde historien bruges på – f.eks. erindringsfællesskabet om 2.verdenskrig.
  • Eleverne skal arbejde med begrebet kontrafaktisk historieskrivning.

 

9.8.3               Metoder

 

Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at drøfte de historiske begivenheder med hinanden og med læreren. Derfor veksles mellem klasseundervisning og gruppearbejde, hvor det bliver muligt for eleverne at afprøve forståelse. Der er fokus på elevens elaboreringsstrategier, da forståelsen af årsager og sammenhænge er mere central end f.eks. årstal (hukommelsesstrategier).

Der vil forekomme fremlæggelse af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Undervisningsmetoderne inkluderer i øvrigt, men ikke udelukkende: Cooperative Learning, Flipped Classroom, Spil, dokumentarfilm og programmer, dagens nyhed, statistikker og modeller, undersøgelser, avisartikler og pressemeddelelser.

9.9                   SAMFUNDSFAG

 

9.9.1               Formål:

 

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolens formålsbestemmelse.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

 

9.9.2               Mål:

 

Politik: Magt, beslutningsprocesser og demokrati:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk ide og styreform
  • Reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv
  • Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv
  • Reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund
  • Give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
  • Give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt.
  • Forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan.
  • Anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat.
  • Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser.
  • Reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv
  • Reflektere over mediernes rolle i den politiske proces.
  • Analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation
  • Reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

 

Økonomi: Produktion, arbejde og forbrug:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur.
  • Diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces.
  • Redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb.
  • Reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb.
  • Redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden.
  • Give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent
  • Diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering
  • Forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier
  • Reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn
  • Redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
  • Reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel
  • Redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø
  • Reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling
  • Reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag.

 

Sociale og kulturelle forhold: Socialisering, kultur og identitet:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber
  • gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem
  • fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser
  • skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse
  • forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner
  • reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet
  • vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere
  • anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handle-muligheder i relation hertil

 

9.9.3               Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde. Undervisningen differentieres i det omfang, det er nødvendigt. Der vil forekomme fremlæggelse af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Undervisningsmetoderne inkluderer i øvrigt, men ikke udelukkende: Cooperative Learning, Flipped Classroom, Spil, dokumentarfilm og programmer, dagens nyhed, statistikker og modeller, undersøgelser, avisartikler og pressemeddelelser.

9.10                 KRISTENDOM

 

9.10.1             Formål:

 

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå troens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores samfund.

Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner, hvor religionerne kommer til at have en central rolle, igennem at forstå deres synspunkt og fortællinger omkring emnet.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

 

9.10.2             Mål:

Kristen livsstil

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Diskutere og forholde sig til deres egen tro og betydningen af denne.
  • Gøre rede for og forholde sig til udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis.
  • Genkende og tolke bibelske motiver og forstå det læste indhold fra bibelen.
  • Reflektere over og diskutere kristendommens betydning i Danmark og Europa før og nu, på et fagligt grundlag.
  • Genkende spor fra kristendommen i det danske samfund, herunder i det politiske, kulturelle og det sociale liv.

9.10.3             Metoder:

 

Der veksles mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde inde og uden for klasselokalet. Eleverne bliver udfordret med personlige spørgsmål og stillingtagen, samt argumenterne for disse. Der anvendes IT både til research og formidling.Der forekommer også fremlæggelser af fagligt stof, debat, diskussion og rollespil. Vi ser enkelte relevante film og dokumentarer som baggrund for refleksion og diskussion i klassen.

 

 

9.11                IDRÆT

 

9.11.1             Formål:

Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idræts- kultur.

 

Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

 

I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

 

9.11.2             Mål:

 

Alsidig idrætsudøvelse:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor flg. områder:

  • Redskabsaktiviteter
  • Boldbasis og boldspil
  • Dans og udtryk
  • Kropsbasis
  • Løb, spring, kast
  • Natur-og udeliv

 

Idrætskultur og relationer:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv herunder:

  • Samarbejde og ansvar
  • Normer og værdier
  • Idrætten i samfundet
  • Sprog og skriftsprog

 

Krop, træning og trvisel:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv herunder:

  • Sundhed og trivsel
  • Fysisk træning
  • Krop og identitet

 

9.11.3             Metoder:

 

Undervisningen vil primært foregå med en praktisk indgang til faget. Der lægges vægt på det kollektive og sociale aspekt af faget. Undervisningen bygger på, at omsætte idrætsteori til praksis. Vi benytter teorimateriale før undervisningen, for at sikre elevernes forforståelse for det vi skal arbejde med i praksis. Undervisningen bygger primært på fysisk udfoldelse, der blandt andet træner balance, koordination, kondition, styrke, samarbejde, teknik, koncentration og kropslig forståelse.

Vi benytter teamsamarbejde, hvor eleverne arbejder sammen i mindre hold/grupper, som efterfølgende giver feedback til hinanden. Evalueringer benyttes efter enkelte forløb til at samle op/ give en forståelse for det vi har arbejdet med. I løbet af året lægges der enkelte temaer ind over undervisningen, som eleverne kan bruge i forbindelse med en eventuel prøve til sommer.

 

9.12.                DANSK SOM ANDETSPROG

 

9.12.1            Formål:

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

 

Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.

 

Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.”

 

Elever, der har dansk som andetsprog, undervises på et særligt hold, med det ovenfor beskrevne formål, og med et udvidet timetal, og undervisningen tilrettelægges efter målet, som er at 9. og 10. klasses elever afslutter skoleåret med FP9. Da elevernes dansksproglige udgangspunkt kan være meget forskelligt, vil undervisningens delmål for nogle være at kvalificere deltagelsen i de øvrige fag.

 

9.12.2Metode:

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum.

 

Elektroniske hjælpemidler bruges ofte.

 

 

9.13                 10. klar

 

To timer per uge har vi et fag i 10. klasse, der hedder 10.klar.

 

9.13.1Formål:

Det varer ikke længe efter 10. klasse, at eleverne bliver 18 år.

Faget skal hjælpe eleverne med, at blive klar til at mestre de udfordringer, der følger med, når man er voksen.

 

9.13.2Indhold:

Rettigheder og forpligtelser samt faldgruber, når man er blevet ”myndig”:

  • Stemmeret, valgbarhed, medborgerskab
  • Økonomi med privatbudget, SU, egen bolig, at man kan tage et lån, men man hænger på det (lånefælden), NEM-ID, A-kasse, forsikring ….
  • Uddannelse herunder også vejledning, brobygning, jobansøgninger, skrive et CV,
  • Arbejde herunder også jobansøgninger, jobsamtale, fagforeninger ….
  • Særlige ting elever kommer med

 

9.13.2Metoder:

Undervisningen har bl.a. elementer som:

Teambuilding, oplæg ved interne og eksterne oplægsholdere, individuelle vejledningssamtaler, brobygning, træne at skrive, jobansøgning, OSO, jobsamtale, besøge ungdomsuddannelser, rollespil, coaching, skriftlige prøver ….

 

10              Linjefag

 

 

10.1                 MEDIE

 

Medielinjen på Gram Efterskole udfordrer dig, både foran og bag kameraret.

Vi skal bevæge os både foran og bag kameraret. Dvs., at vi skal være skuespillere, manuskriptforfattere, instruktører og klippere. Vi skal derfor dygtiggøre os inden for alle disse grupper for at kunne lave en god film.

 

Instruktøren

Instruktøren er den, der hjælper skuespillerne på rette vej. Han/hun skal have det store overblik, vide hvor skuespillerene skal gå og stå og hvorfor. Han/hun skal være god til at vejlede sine skuespillere, så de rigtige udtryk kommer frem på filmen.

 

Videoredigering

Er du til digital fotografering, eller videoredigering – eller brænder du for skuespil og drama,- så er denne linje noget for dig. Der arbejdes indenfor følgende hovedområderne:

 

Levende billeder

Digitale billeder

Virkemidlerne

Mediedelen indeholder alt om at filme den gode film. Hvilke virkemidler skal der til? At filme er ikke bare at stå bag kameraet, trykke på rec. og råbe ”action”. Det kræver meget mere end det. Vi kommer ind på de forskellige muligheder, der er. Også inden for lys og lyd.

 

Manuskriptet

Hvordan laves et manuskript? Vi begynder fra bunden. Hvad skal et manuskript indeholde og hvorfor?

 

Det er lysten der driver

I medie behøver man ikke at være forfatter for at skrive et manuskript. Du skal bare have lysten til at prøve det hele og være en del af holdet.

 

 

10.2                 KUNST

 

På kunstlinjen på Gram Efterskole finder vi kunstneren i dig.

En god måde at finde sig selv på er at udtrykke sig gennem kunstnerisk arbejde, og selvom du aldrig har arbejdet med kunst tidligere, kan du være med, for vi starter der, hvor du er.

 

Samtidskunst, kunsthistorie og værkstedsbesøg

Inspirationen til arbejdet får du fra samtidskunst, kunsthistorie og værkstedsbesøg. Du vil således kunne arbejde med at udvikle egne indtryk igennem forskellige temaer.

 

Temaer kan være maleri, tegning, foto, rollespil, design, skulpturer, smykker eller dine egne ideer.

F.eks. kan vi arbejde med tegning og farvelære. Her kan du f.eks. bruge akvarel, akryl og tusch.

 

Sy i stof, læder og genbrugsmaterialer

Du vil også kunne lære at sy i forskellige materialer som stof, læder og genbrugsmaterialer. Her kunne udgangspunktet være puder, tasker eller tøj til dig. Kun fantasien sætter grænser.

 

Lav dine egne smykker

Smykker skal være nemme at lave og sjove at gå med. Her vil du kunne lave halskæder, armbånd, øreringe og mange andre sjove kreationer. Der arbejdes med f. eks. knyttesnor, wire, perler, plast, læder og naturens egne ting. Du vil ligeledes få vejledning i at bruge værktøj.

 

Lav skulpturer i voks og sten

Der vil være mulighed for at arbejde med skulpturer i form af voks og sten.

 

Eksperimenter og fordyb dig i dine ideer

Kort sagt: Du arbejder både praktisk og teoretisk, og du får lov til at eksperimentere og fordybe dig i dine ideer.

I den praktiske del af undervisningen får du individuel vejledning alt efter din personlige stil, niveau og ambitioner.

 

Der er en kunstner i ethvert menneske, her er plads til mangfoldighed.

 

 

10.3.                ADVENTURE

 

På adventure-linjen på Gram Efterskole bliver du udfordret.

 

Er du klar til det?

Er du til nye udfordringer, grænseoverskridende oplevelser, outdoor-aktiviteter, fart over feltet, action, sved på panden, anderledes sport? Så er vores adventure-linje måske noget for dig!!!

 

Vi skal køre på mountainbikes – her er mulighed for at få et sus i maven, når man drøner ned ad bakkerne på de smalle stier med stejle skrænter – selvfølgelig under forsvarlige forhold.

 

Der vil være udfordrende undervisning i geocatching både i orienteringsløb og ved mountainbike kørsel i de omkringliggende skove. At vedligeholde og reparere grej er naturligvis også en del af adventurelinjen.

 

Vi skal også udfordre os selv i kanoer. Vi har en lejrplads, som også skal bruges til overnatninger og hyggeligt samvær. Vi besøger både fjord og å, hvor vi er tæt på naturen og lærer at respektere den.

 

Du opnår bedre styrke, kondition og et større mod.

På vores adventurelinje forventer vi topmotiverede og engagerede elever, der er indstillede på hård og udfordrende arbejde og intensiv træning. Vi lægger stor vægt på teambuilding. Du opnår en bedre styrke, kondition og et større mod.

 

Der vil selvfølgelig også være teoretisk undervisning, hvor vi bliver bevidste om kroppens reaktionsmønstre og lægger individuelle træningsstrategier.

Al undervisning bliver selvfølgelig varetaget af veluddannet personale!

 

Vandaktiviteter:

Kanosejlads på fjord og å.

 

Klatring:

Prøve forskellige klatrevægge og teknikker.

 

Fysisk træning og teambuilding:

Mountainbike

Adventure-races

Løbetræning med pulsure

O-løb

Minitriatlon

Teambuildingsøvelser

 

Vi har i løbet af året flere ture med overnatning. Vores nøgleord er samarbejde, udfordring, udholdenhed og grænseoverskridende oplevelser.

 

 

10.4.                MADKUNST OG GASTRONOMI

 

På madkunst og gastronomi-linjen på Gram Efterskole udfordres smagssans og kreativitet.

 

På madkunst og gastronomi-linjen udfordrer vi dine smagssanser og kreativitet. Vi ønsker at udvikle elevernes evner til at kombinere det fine med det simple, så de kan kreere et velsmagende og indbydende måltid for få penge.

 

Se, smag og duft på mad

På madkunst og gastronomi linjen vil du derfor komme til at se, smage og dufte en masse mad.

 

Du vil lære om hygiejne og råvare-håndtering.

 

Du kommer til at lave mad efter opskrift. Og i samarbejde med dine kammerater lærer I at sammensætte menuer.

 

I madkunst og gastronomi kommer I til at arbejde med en masse tilberedningsmetoder, samt anretning og servering af gastronomisk mad.

 

Lær at sammensætte menuer efter årstiden.

Sammen med dit hold, og i samarbejde med køkkenet, sammensætter du menuer efter årstiden, og derefter skal du øve tilberedningen af retterne.

 

Vi afslutter linjefaget med at servere en menu for specielt inviterede gæster i vores restaurant.

 

 

10.5.                E-SPORT

 

På Gram Efterskole er E-sport linjen ikke bare Coca-Cola og gaming.

Vi stræber efter at perspektivere undervisningen, så eleverne både udvikler deres strategiske og analytiske evner, så de senere kan bruge deres kompetencer i andre aspekter af livet.

 

Der er ikke nogen adgangskrav eller optagelsesprøver.

 

På E-sport linjen vil du lære rigtig meget om:

 

  • Sammenhold
  • Teamwork
  • Koordinering
  • Kommunikation
  • Selvdisciplin
  • Beslutsomhed
  • Overblik
  • Loyalitet
  • Tillid

 

Vi skal se på teorien bag E-sport via streams på twitch.com, hvor vi bl.a. skal se turneringer på det professionelle plan.

Derudover er der E-sport i praksis med bl.a. det største spil indenfor E-sport “CSgo” og ”League of Legends”, som er i genren Moba. (Multiplayer Online Battle Arena). Vi vil også se på andre relevante spil som bl.a.”DOTA 2” og ”Heroes of the Storm”.

 

Motion

Elever, der melder sig til E-sport linjen, forpligter sig til at dyrke en halv times motion om dagen. Motionen føres i en logbog og er noget vi i fællesskab gennemgår sammen under vores teoridel. Desuden vil der i samarbejde med idrætslærerne være motion bygget op omkring udholdenhed og reflekser.

 

Konkurrere mod andre efterskoler

Sidst, men ikke mindst, skal vi konkurrere med og spille mod andre efterskoler, der tilbyder E-sport, så vi sammen kan få nogle gode oplevelser og udvikle vores kompetencer.

 

 

10.6                 MUSIK

 

Musik på Gram Efterskole handler om samarbejde, samspil og fede numre og meget mere.

 

Er du parat til at blive udfordret? Er du klar til at udfordre dig selv?

 

Musiklinjen på Gram Efterskole sikrer dig helt klart store udfordringer, men samtidig får du også de redskaber og teknikker der gør udfordringerne spændende og lærerige.

 

Lær at spille sammen som et band

Vi kommer til at lægge hovedvægten på samspil, hvor I bl.a. lærer at spille sammen som et band.

 

I undervisningen lægges der vægt på at styrke jeres evner til at samarbejde, men også evnen til at arbejde selvstændigt.

 

Blanding af alle musikgenrer

I kommer til at arbejde med en hel del fede numre i løbet af året. Det bliver en god blanding af alle mulige genrer: rock, heavy, pop, blues, funk, etc…

 

Sammen kan vi en masse

Det er ikke nogen forudsætning at du kan spille på et instrument for at være på musiklinjen. Du skal bare være villig til at tage skridtet frem og flytte nogle grænser, sammen kan vi nemlig en masse.

 

På musiklinjen undervises der desuden i grundlæggende musikteori som akkordlære, nodekendskab, hørelære og komposition. Derudover kommer vi også til at arbejde med genrekendskab og genre-elementer.

 

Bliv bedre til at lytte og spille sammen

Faget indeholder en lang række rytmiske grundelementer, der på sigt gør eleverne til bedre musikere. Der bliver bl.a. arbejdet med ”brugs percussion” ( dvs. basale teknikker og stilkendskab) rytmenoder, koordination og pulsfornemmelse, så man blive bedre til at lytte og spille sammen. Puls og rytme træner vi ved noget vi kalder ERT (Elementær Rytmisk Træning).

 

Fede koncerter

Alt det vi arbejder med, forsøger vi at kæde sammen til et par fede koncerter.

På musiklinjen skal man altid regne med at komme til at optræde for andre…

 

 

 

  1. Uddannelsesvejledning for alle elever

 

11.1.1Udgangspunkt

På Gram Efterskole har vi et stort ønske om, at sende vores elever trygt og sikkert af sted i det videre uddannelsesforløb. Vi støtter derfor elever og forældre i processen med at tage valg for fremtiden.

 

11.1.2            Vejledningsetik

 

På Gram Efterskole ønsker vi en hverdag præget af vores værdigrundlag. I vores efterskolevejledning tager vi dette meget alvorligt og ønsker at gøre eleverne klar til deres fremtidige valg og ser vores arbejde som vejledere som en naturlig forlængelse af vores værdier. Derfor har vi lavet retningslinjer i vores vejledning af eleverne:

  • Vejledningssamtaler tilbydes efter behov. Der er som udgangspunkt ingen øvre grænse.
  • Både elev og vejleder kan være initiativtager til samtalen, men dagsordene for vejledningssamtalen er kendt af eleven.
  • Vi ønsker at tage udgangspunkt i den enkelte elev som et helt menneske.
  • Vi arbejder på at give eleven mulighed for at udleve sin drøm, men tager samtidigt vores ansvar på os og sætter elevens drømme ind i virkelighedens perspektiv.
  • Det er eleven, som sidder med ansvaret for sit eget liv og fremtid.
  • Vi bruger efterskoleformen positivt og inddrager kendskab til elevens stærke og svage sider i vores vejledning.
  • Vi ønsker et godt og fremadskuende samarbejde med forældrene i vores arbejde som vejledere.

 

11.1.3Organisering

 

På Gram Efterskole er der uddannelsesvejledning for alle elever, men vejledningen er tilpasset årgangens behov.

 

Vejledningen på Gram Efterskole består af forskellige elementer, som er organiseret på følgende måde:

 

Uddannelsesparathedsvurdering:

De relevante lærere og støttepersoner gennemfører uddannelsesparathedsvurderingen.

 

Individuelle samtaler med eleverne:

I efteråret sættes arbejdet med uddannelsesplanen i gang. For eleverne i 8. klasse er det arbejdet med uddannelsesbogen der sættes i gang. I begyndelsen af det nye kalenderår samles trådene og tilmeldingsskemaer til ungdomsuddannelser eller 9. og 10. klasse udfyldes.

 

Individuel vejledning:

Året igennem kan alle elever, på eget initiativ, forældrenes eller på kontaktgruppelærerens opfordring, få uddybende og afklarende vejledningssamtaler med skolens vejleder.

 

Brobygning:

For eleverne i 10. klasse er brobygning obligatorisk. Brobygning er til ungdomsuddannelserne i det syd- og sønderjyske, og der kan brobygges til to forskellige ungdomsuddannelser.

 

Obligatorisk selvvalgt opgave:

For 10. klasses eleverne samles elementerne fra deres uddannelsesplan og brobygningen til den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO). Opgaven skal give mulighed for at arbejde selvstændigt og i dybden med et givent emne, der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og vejledningsaktiviteter. OSO afsluttes med en prøve.

 

Tilmelding til ungdomsuddannelse:

Allerede i februar/marts måned skal eleverne beslutte hvilken ungdomsuddannelse de ønsker optagelse på i det kommende skoleår. Det gælder også for elever der skal i 9. og 10. klasse. Skolen hjælper med at få udfyldt alle papirerne, men da det jo kan være en svær beslutning at træffe, inddrages forældre i processen.

 

Tilmeldingsskemaer og uddannelsesplaner skal underskrives af hjemmet. Derefter sørger skolen for at papirerne bliver sendt til det ønskede uddannelsessted.

 

Nyttige hjemmesider:

http://www.ug.dk/

www.vejledning.dk/

http://www.brobygning.net/

 

 

11.2                DEN OBLIGATORISKE SELVVALGTE OPGAVE – 10.KLASSE

 

11.2.1             Formål:

 

Formålet med den obligatoriske selvvalgte opgave er, at eleverne opnår viden om mulige uddannelser, som kunne have relevans for dem.

 

11.2.2            Indhold:

 

Eleverne undersøger og opsøger viden om mulige fremtidige uddannelser. Her afleverer eleverne en skriftlig redegørelse omkring den valgte uddannelse samt et produkt, der har relevans ift. Uddannelsen.

 

OSO-ugen afsluttes med en fremlæggelse.

 

Arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave finder sted efter brobygning (i 2020 uge 49).

Den obligatoriske selvvalgte opgave er en opgave, alle elever i 10.klasse skal udarbejde som en del af undervisningen.

Arbejdet vurderes med en karakter og en udtalelse, hvis eleven ønsker dette.

 

11.2.3Deltagere:

 

Elever i 10.klasse.

 

 

12             Projektopgave – 8. og 9. klasse

 

12.1.1Formål:

 

Eleverne udarbejder individuelt eller i grupper en projektopgave. Projektopgaven skal give eleverne for at få en bredere vurdering af deres arbejde med et tværgående emne med en eller flere problemstillinger.

 

12.1.2Indhold:

Det overordnede emne for projektopgaven vælges af de lærere, som er ansvarlige for projektopgaven. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der inddrager stof, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag. Eleverne vælger ud fra dette selv deres delemne.

Arbejdet med projektet skal være problemorienteret. Klassens lærere virker som vejledere og støtter eleverne i arbejdet med projektet. Projektopgaven skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryks- og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, skolen kan stille til rådighed.

Eleverne får fem sammenhængende skoledage til det afsluttede arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelse af det samlede arbejde.

Fremlæggelsen sker i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af arbejdet, og forældrene inviteres til at overvære disse. Projektopgaven bedømmes af vejlederne med en bredere skriftlig udtalelse og med en karakter.

Emnet for projektopgaven i skoleåret 2018-2019 er ”Krig og Fred”.

 

12.1.3Deltagere:

Elever i 8. og 9.klasse.

 

 

 

13              Skoleture i løbet af skoleåret

 

13.1                Formål og indhold:

 

I løbet af skoleåret tager eleverne på forskellige typer skoleture.

Den store tur er en skiturtil et af vore nordiske nabolande.

Eleverne har her mulighed for store fysiske udfoldelser samt lære sociale færdigheder, da de bor i mindre hytter og i stor udstrækning selv er ansvarlige for husførelsen og kosten i det lille fællesskab.

Inden turen er der hjemmefra arbejdet meget med temaer om at være gæst i et andet land, geografi, valuta og samfundslære.

 

Udover disse store ture tager Gram Efterskole på en tur i begyndelsen af skoleåret, en “ryste sammen tur”, hvor der er fokus på individet i det store fællesskab. Denne tur kalder vi introtur.

Ugerne op til turen har været præget af et fællesfokus på arbejdet med det lille fællesskab i kontaktgrupperne.

 

Skoleåret afsluttes med en mindre tur, hvor alle årets oplevelser og relationer er i spil.

Denne tur kalder vi outrotur.

 

 

14              Evaluering

 

14.1    Evaluering af skolens dagligdag

 

Vi arbejder med evaluering – herunder feedback – som en naturlig del af al samvær og undervisning på skolen.

 

14.2    Evaluering af skolens daglige praksis – konkrete eksempler

 

14.2.1            Den faglige undervisning:

Evaluering er en selvskrevet del af den fagfaglige undervisning. Evaluering på opgaveniveau finder bl.a. sted i forbindelse med skriftlige afleveringsopgaver og terminsprøver, hvor der evalueres med en karakter eller en skriftlig tilbagemelding, som kan være pejlemærke på, hvor godt det faglige stof er forstået, og i hvor høj grad de objektive mål er nået.

Evalueringen på proces- og selvreguleringsniveau er vigtig, uanset hvilket stof der skal læres.

 

Vi anser disse kompetenceniveauer som uhyre vigtige for elevernes videre adfærd i uddannelsessystemet, da de bl.a. lærer eleverne at tage ejerskab ift. deres læring. Vi bestræber os derfor på at have øje for, hvordan eleverne arbejder i fagene. Det gør vi, fordi vi ønsker at hjælpe eleverne til en større bevidsthed om, hvordan de bedst arbejder og lærer nyt. Dette gøres bl.a. gennem arbejde med forskellige notatteknikker, elaboreringsøvelser ved bordene og organiseringsstrategier. Gennem elevernes evaluering får læreren ligeledes mulighed for at justere sin undervisning og valg af metoder til den gældende elev/elevgruppe. Elevernes læringsudbytte og feedbacken bliver således til stadighed pejlemærket, som læreren kan navigere efter.

 

14.2.2            Linje- og valgfagene:

Grundet linje- og valgfagenes forskelligheder vil evalueringen i valgfagene være meget forskellig. Det kan være alt fra mundtlig, skriftlig, individuel eller gruppeevaluering. Det er vigtigt for skolen, at vi er i tæt kontakt med eleverne omkring indholdet og mulighederne og derfor er lydhøre over for deres input både til indholdet og i evalueringen af det overståede indhold.

 

14.2.3            Elevrådet:

Hver kontaktgruppe er repræsenteret i elevrådet.

Formålet med elevrådet er skabe en ramme, hvor eleverne har reel medindflydelse. Her har eleverne mulighed for at få drøftet forskellige emner med skolens ledelse. Emnerne kan både komme fra eleverne og ledelsen.

Elevrådet beskæftiger sig normalt med mange forskellige emner, lige efter hvad det synes er vigtigt her og nu. Det kan være planlægning af aften- og andre arrangementer, weekendaktiviteter, forslag til mad og køkkenordninger, ønsker om forbedringer af skolens fysiske rammer, sammenhold, fællesskab …..

Et par gange om året bliver elevrådet inviteret til at fortælle bestyrelsen om deres syn på efterskolelivet samt om evt. ønsker.

 

14.2.4Forældre-kaffe

I forbindelse med fredagen inden uge 42, hvor eleverne tager hjem på efterårsferie, afholdes der forældre-kaffe.

Forældrene og barnet taler med familiegruppelæreren. Omdrejningspunktet for samtalen er den sociale og personlige trivsel hos den enkelte elev.

 

14.2.5            Skole-hjem samtaler

I januar/februar måned afholdes en mere formel skole-hjem samtale. Der gives status på elevens faglige udvikling og den generelle udvikling på Gram Efterskole. Alle faglærere, mentorer og ledelse deltager. Der tages udgangspunkt i elevens elev-handleplan, som løbende justeres og opdateres i løbet af skoleåret.

 

14.2.6Terminsprøver

I november måned afholdes der terminsprøver i alle skriftlige prøvefag.

Dette har til formål

  • at se elevernes resultater i en prøvesituation
  • at se, hvordan den enkelte elev håndterer en prøvesituation
  • at gøre eleverne trygge ved prøveformen ved de skriftlige prøver.

 

14.2.7.           Standpunktskarakterer

I november måned gives der standspunktskarakterer i alle prøve fag.

 

 

14.2.8            FOLKESKOLENS PRØVER

I maj og juni måned afholdes folkeskolens prøver.

 

 

14.3.  Generel evaluering af Gram Efterskole

 

14.3.1 Forældreevaluering

Målet er at evaluere forældresamarbejdet med henblik på at afgøre, hvorvidt og hvordan skolens værdigrundlag har været tydeligt i dette. Evalueringen bliver gennemført midt på skoleåret via en spørgeskemaundersøgelse. På baggrund af de indsamlede svar foretager vi en analyse og refleksion med henblik på at perspektivere forældrenes tilbagemeldinger.

 

14.3.2 Elevevaluering

 

14.3.2.1        Den samlede undervisning

Gram Efterskole gennemfører hvert år en evaluering af den samlede undervisning og udarbejder som følge deraf en opfølgningsplan for undersøgelsens konklusion. Evalueringen offentliggøres på skolen hjemmeside. Det vil være forskelligt hvilke dele af skolens samlede undervisnings, som ønskes evalueret og derfor vil antallet af deltagere variere.

 

14.3.2.2        Undervisningsmiljøvurdering

Mindst hvert andet år gennemfører skolen den obligatoriske undersøgelse af undervisningsmiljøet. Dette gøres fremover med afsæt i et Undervisningsministeriets trivselsværktøj på www.nationaltrivsel.dk, og alle skolens elever deltager i undersøgelsen. Med afsæt i undersøgelsens konklusion udarbejdes en opfølgningsplan.

Konklusion og opfølgningsplan offentliggøres på skolens hjemmeside.

I skoleåret 2018-2019 blev der gennemført en undersøgelse via smart-evaluering.

 

14.3.2.3        Selvevaluering af værdigrundlag

Hvert andet år gennemføres en evaluering af, hvordan skolens værdigrundlag afspejles i skolens dagligdag. Det efterstræbes en stor variation af evalueringsområdet og målgruppe fra gang til gang; men også at man med nogle års mellemrum vender tilbage til de samme særligt centrale områder af skolens virke. Undersøgelsens konklusion og opfølgningsplan offentliggøres på skolens hjemmeside.

Næste evaluering sker midt i skoleåret 2019-2020.

 

 

 

  1. Beslutning om indholdsplan

På bestyrelsesmøde den 2. september 2019 bliver denne ny plan drøftet, evt. justeret og endelig vedtaget.

 

 

 

 

 

 

 

Werner Sternberg

 

Formand for bestyrelsen.