Flickr - gallei

Please wait while JT SlideShow is loading images...
.
PDF Print E-mail
Share/Save/BookmarkShare/Save/Bookmark
There are no translations available.

Mennesker skal have det godt.


Det vil sige at på Gram Efterskole skal vi i fællesskab sørge for at både de unge og de voksne har det godt.
Et sted hvor man trives, lærer meget, en god arbejdsplads. Et sted hvor man har lov til - at være anderledes, - at være sig selv, men hvor man ligeledes respekterer den anden.
Et sted hvor man bliver klogere af - at der er køns-, race- eller trosforskel.
Et sted hvor man bliver eller er god til at finde gode kompromiser, dvs. hvor der tages hensyn til den enkeltes idéer og ønsker, den andens idéer og ønsker men samtidig også tages hensyn til fællesskabets idéer og ønsker.
Forudsætning for dette er - at skolen er en mangfoldig skole, hvor netop unge mennesker med forskellig baggrund deler livet.

Dette betyder - at man skal blive god til at sige og stå ved sin mening, men skal blive lige så god til at lytte og mærke efter hvad den anden mener og føler.

På Gram Efterskole vil vi have et miljø, hvor du kan afprøve og tage stilling til hvad der er mest rigtigt for dig. Vi som skole, skal og vil ikke bestemme hvilke livsholdninger du skal have. Vi som skole, skal og vil give dig mulighed for, at møde forskellige mennesker, forskellige holdninger, forskellige idéer. Det er dig, der skal træffe valget.

Derfor har vi valgt at give skolen et præg med mange muligheder, at have en lærerstab med mange forskellige udgangspunkter, at lave et program hvor du mange gange skal være med til at bestemme indholdet. Dette gør det ikke altid lettere - men det er mere spændende at blive enige og mestre udfordringerne sammen.

Hvert enkelt menneske - er dygtig til noget, - kan noget - og kan udvikle sig. - Du skal kunne få al den hjælp du har brug for, - men du skal også kunne give al den hjælp du kan give.

Gensidig omsorg for hinanden lærer en - at der er altid nogen man kan hjælpe og få hjælp af.

Man har det bedst når man har succes. Succes er altid en sammenligning mellem - det hvad man havde eller kunne før - med det man har eller kan nu.

Hvert enkelt skal - udvikle sig, - øge selvtilliden, - styrke selvværd fordi dette danner forudsætning for yderligere udvikling og endnu større succes.

Når vi tager ansvar for os selv og for hinanden - betyder dette også at vi tager vare på vores omgivelser: menneskelig som fysisk. - Vi skal passe på hinanden, - på naturen, - bidrage med gode eksempler, - rose og kritisere hinanden.

Livet skal være sjovt, - selv om - eller netop fordi det stiller store krav til hvert enkelt.
Dette skaber - godt humør, - glæde, - begejstring - og engagement.

Dette har vi brug for, når de svære stunder kommer.

Dette har vi brug for, når vi skal gå fremtiden i møde med nysgerrighed og omtanke.

Vi skal være åbne for fakta og synspunkter fra hele verden, derfor skal der være redskaber der sikrer at alle kan kommunikere med andre mennesker i verden, hvor undervisningen i form, indhold, faglig kvalitet og med de nødvendige redskaber gør det muligt at blive en aktiv del i den kommende verden.

Undervisningen og kostskolelivet skal tilrettelægges, med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning, samt deres almene opdragelse og uddannelse.

Det er skolens ærinde - at være et sted hvor alle forstå - at man er bruger og bidragyder, - at man kun får et godt liv,hvis man er med til at skabe et godt liv.

Last Updated on Saturday, 17 April 2010 21:24
 

Breaking News

se alle nyheder her