Flickr - gallei

Please wait while JT SlideShow is loading images...
.
PDF Print E-mail
Share/Save/BookmarkShare/Save/Bookmark
There are no translations available.

Selvevaluering af det fysiske arbejdsmiljø

Gram Efterskole 2007

Med afsæt i skolens værdigrundlag, formålsparagraf og gældende lovgivning på arbejdes-

og undervisningsmiljøområdet

§ 1. stk. 5. Skolens værdigrundlag og nærmere formål

Skolens værdigrundlag og nærmere formål:

Gram Efterskole bygger på et humanistisk livssyn som tager udgangspunkt i at mennesker lærer af hinanden i gensidig respekt og forståelse med henblik på at løse modsætninger til alles tilfredshed.

Det humanistiske livssyn er et positivt syn på mennesker og hvor der samtidig tages afstand fra forskelsbehandling på grundlag af det enkeltes menneskes baggrund samt hvor der samtidig tages afstand fra vold. Værdigrundlaget kan beskrives med den enkelte sætning: Menneskene skal have det godt.

I bilag fremlagt på generalforsamlingen marts 2007 uddybes ovenstående.

Menneskene skal have det godt.

Det vil sige at på Gram Efterskole skal vi i fællesskab sørge for at både de unge og de voksne har det godt.

Et sted hvor man trives, lærer meget, en god arbejdsplads.

Et sted hvor man har lov til

at være anderledes

at være sig selv

men hvor man ligeledes respekterer andre

Et sted hvor man bliver klogere af

at der er køns-,race eller trosforskel

Et sted hvor man bliver god til at finde gode kompromiser, dvs.

hvor der tages hensyn til den enkeltes ideer og ønsker,

men samtidig også tages hensyn til fællesskabets ideer og ønsker.

Forudsætningen for dette er

at skolen er en mangfoldig skole,

hvor unge og voksne med forskellig baggrund deler livet.

Dette tages alvorligt, fordi det har afgørende betydning for at kunne drive en pædagogik,

som har det hele menneske som udgangspunkt.

Dette betyder at vi til stadighed har fokus på såvel elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, samt på det forhold at skolen er arbejdsplads for ca. 25 medarbejdere.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljølovgivningen fastlægger bl.a. Arbejdstilsynets resortområde og sikre at alle virksomheder screenes af Arbejdstilsynet inden 2012. Screeningsbesøget foretages uanmeldt og har til formål at vurdere om virksomheden har orden i arbejdsmiljøet og dermed lever op til reglerne.

Selve screeningen omfatter: spørgsmål til og gennemgang af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), samt vedr. organiseringen af sikkerhedsarbejdet.

En fysisk gennemgang af virksomheden, hvor der bl.a. ses på risiko for ulykker,

ergonomi, støj og det psykiske arbejdsmiljø. Er vurderingen at alle gældende regler

er overholdt, tildeles virksomheden en grøn smiley, som efterfølgende vil fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

Skolens ledelse- og sikkerhedsorganisation foretog i samarbejde med et anerkendt ekstern konsulentfirma en screening af det psykiske arbejdsmiljø i april 2007. Arbejdstilsynet foretog en uanmeldt screening maj 2007. Resultat og vurdering, Gram Efterskole modtog en grøn smiley.

Senest blev der foretaget en vurdering af det fysiske arbejdsmiljø december 2007.

Undervisningsmiljøloven

Undervisningsmiljølovgivningen fastlægger i kap. 1. § 1. at elever, studerende og

andre deltagere i offentlig og privatundervisning har ret til et godt undervisningsmiljø,

således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet skal fremme deltagernes mulighed for udvikling og læring og omfatter derfor også det psykiske og æstetiske miljø.

Selve undervisningsmiljøvurderingen (UMV) omfatter som minimum: en kortlæggelse

af stedets fysiske, psykiske og æstetiske miljø. En vurdering af eventuelle problemer,

udarbejdelse af en handleplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses.

Forslag til retningslinier for opfølgning på handleplan.

Skolens ledelse- og sikkerhedsorganisation foretager i samråd med repr. fra elevrådet årlige vurderinger på og af skolens fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Senest blev der foretaget en vurdering på det fysiske undervisningsmiljø december 2007. Der afholdes ugentlige gruppe- og plenummøder hvor spørgsmål og problematikker omkring det psykiske og æstetiske miljø kan og bliver drøftet. Skolen har en klar politik vedr. mobning. Mobning tolereres ikke og kan medføre bortvisning.

Konklusion

Skolen lever op til alle krav og regler inden for såvel undervisnings- som arbejdsmiljø- lovgivningen. Hvilket betyder at de fornødne redskaber til fortsat at kunne fokusere, vurdere og udvikle virksomhedens miljø til gavn for alle, elever som medarbejdere, er tilstede.

Generelle bemærkninger vedr. det fysiske arbejdsmiljø udfærdiget på baggrund af seneste vurdering foretaget dec. 2007.

Gennemgående stor tilfredshed.

Den igangværende udskiftning af inventaret (borde og stole) i klasserne

og spisesal fortsættes

Det øgede antal elev bærbare computere kræver endnu flere strømudtags-

muligheder i klasserne.

Der skal opsættes sollysafskærming i særlig udsatte klasser, samt i skolens hal.

Der skal vurderes hvor vidt belysningen over såvel de traditionelle som de interaktivetavler skal ændres.

Den løbende fokusering på og udskiftning af inventaret på værelser og opholdsrum fortsættes. Det samme gør planen mht. at ændre de fleste 3 og 4 pers. værelser til

2 pers. værelser, samt sammenlægningen af nogle 1 pers. til 2 pers. værelser.

Den flerårige tilrettelagte vedligeholdelsesplan for maling af lokaler fortsættes

Eventuelle specifikke bemærkning til det enkelte lokale mv. fremgår som bilag i

skolens arbejdsmiljømappe, ajourført januar 2008.

Bestyrelsen, Gram d. 24. januar 2008

Last Updated on Saturday, 17 April 2010 21:23
 

Breaking News

se alle nyheder her