 |
 |
 |
 Share/Save/BookmarkThere are no translations available. Skolens indholdsplan / formål med undervisningen 2011/2012 Undervisningen som enkeltdel og skolelivet som helhed må tage udgangspunkt i skolens værdier, som skal omsættes bedst muligt til skolens virkelighed og til pædagogisk virkelighed. Dette er personalet ansat til. Mennesker skal have det godt. Det har vi brug for, når de svære stunder kommer.
De fleste af skolens elever kommer fra det sydjyske, nogle få kommer fra de andre landsdele, men der er også grønlændere, børn af indvandrere samt enkelte tyskere.
Linjefagsdag: Eleverne beskæftiger sig med deres linjefag en hel dag. De har mulighed for fordybelse og koncentration. (23. august 2011, 10. november 2011 og 7. marts 2012)
Brobygning: Eleverne i 10. årgang skal i en uge deltage i det obligatoriske brobygningsforløb med undervisning og praktik i relation til ungdomsuddannelserne. (Uge 47)
Projekt/OSO: I denne uge arbejder 9. klasse med projektopgaven og 10. klasse med den obligatoriske selvvalgte opgave. 8.kl. arbejder også med projekt. (28. november – 2. december)
Lejrskole: Skolen arrangerer en fællesrejse for alle elever til udlandet. Formålet med turen er dels at styrke fællesskabet og dels at give gode oplevelser. Den undervisningsmæssige del af ugen foregår med diverse fysiske aktiviteter. Der er hver dag fællessamling med underholdning og information. Turen i år går til Østrig. (Uge 5) Prøveuger: I disse uger afholdes folkeskolens afsluttende prøver som er obligatoriske for eleverne i 9. årgang, men frivillige for eleverne i 10. årgang. I den mundtlige prøvetid vil der være forskellige pædagogiske tilbud, som eleverne skal deltage i. De skriftlige prøver afholdes i perioden 2. – 15. maj 2012. De mundtlige prøver afholdes i perioden 4. juni – 22. juni 2012). Lektiehjælp: Årsplan Planlagte aktiviteter udover det almindelige skema August
September
Oktober
November
December
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Årsplan 2011/12 1. Kurset varer 41 uger 2. Kurset begynder søndag d. 7. august, hvor eleverne ankommer. 3. Der er efterårsferie i uge 42. Første feriedag er søndag d. 16. oktober. Sidste feriedag er lørdag d. 22. oktober. Eleverne må rejse fra skolen fredag d. 14. oktober efter undervisningens ophør, men de kan også vente med at forlade skolen til om lørdagen. Eleverne skal være tilbage på skolen igen søndag d. 23. oktober senest kl. 21.30. 4. Skolen holder juleferie fra torsdag d. 22. december til d. 4. januar. Eleverne skal være tilbage på skolen søndag d. 4. januar senest kl. 21.30. 5. Vinterferien ligger igen i år i uge 7 fra søndag d. 12. februar til lørdag d. 18. Alle elever skal være tilbage på skolen igen søndag d. 19. februar senest kl. 21.30 6. Påsken: Undervisningen slutter onsdag den 4. april. Alle elever skal være tilbage på skolen mandag d. 9. april senest kl. 21.30. 7. Kr. Himmelfart: undervisningen slutter onsdag den 16. maj kl. 15.30. Alle elever skal være tilbage på skolen søndag d. 20. maj senest kl. 21.30 8. Skoleåret afsluttes lørdag d. 30. juni med et arrangement for elever og forældre
Dagsrytme: 06.30 Go´ morgen. 07.00 Fælles morgenmad 07.30- 08.00 Rengøring fællesarealer 08.00 - 08:30 Undervisning fælles i Samleren 08:30 - 12:10 Undervisning i hold 12.15 Middagsmad. 13:00 - 16:20 Undervisning i hold. 18.00 – 18.30 Aftensmad 18.30 - 19.30 Lektiehjælp 19.30 - 21.30 Aftenaktiviteter i værksteder og hal m.m. 22.00 Alle skal være på gangene. 22.00 (ca.) Lærerne begynder at gå rundt og nusse om eleverne og sige pænt go' nat samt kontrollere værelsesrengøringen. 22.30 Eleverne er på eget værelse. 23.00 Der er blevet sagt pænt godnat af lærerne, og lyset er nu slukket Der er mødepligt til alle måltider, da vi har den holdning at fællesskabet omkring måltiderne er en vigtig del af skolens hverdag
Værelser og praktisk arbejde: Eleverne bor på 2, 3 eller 4 mands værelser. Eleverne er af skolen fordelt på værelserne ved skoleårets start. Hver elev har en kontaktlærer. Kontaktlæreren er elevens primære kontaktperson i forhold til efterskolelivet. Elevernes deltager i det praktiske arbejde på skolen. Eleverne udfører almindelig rengøring af værkstederne, klasselokalerne og gangområderne samt deres værelser. Det er en daglig rengøring på værelserne, som er placeret fra kl. 22:00 – 22.30. Desuden er der 2 elever, som har køkkentjans i en uge ad gangen, hvor de hjælper til med afrydning af bordet til middag og deltager i opvasken efter aftensmaden. Eleverne følger undervisningen og anvender fortrinsvis pauserne til køkkentjansen Hovedrengøringen af fællesarealerne foregår om fredagen fra kl. 07:30 til 08:30 I kostskolearbejdet og tilsyn deltager alle lærere. Vi forsøger at dele det ligeligt, men der kan være forskel, da ikke alle har lige mange undervisningstimer. Tilsynet består af nattevagt, morgenvagt, formiddagsvagt samt aften- og weekendvagter. Hver dag har eleverne mulighed for at benytte skolens værksteder og idrætsfaciliteter. Disse aktiviteter er et tilbud til eleverne. Aktiviteterne slutter hver aften af med aftenforfriskning og hyggeligt samvær. Igennem skoleåret er der faste fællesaftener/kulturaftener for elever og lærere. Af eksempler på aktiviteter kan nævnes: Elevunderholdning, foredrag, film, lærerbesøg, natløb, turneringer i boldspil, gallafest m.m. I weekenderne står eleverne sammen med vagtlæreren for det meste af madlavningen. De elever, der har meldt sig til at blive i weekenden, skal deltage i det obligatoriske fællesarrangement. Ud over de normale weekender er der programweekender, som er obligatoriske for alle skolens elever.
Fag og faglighed: På Gram Efterskole vægter vi et højt fagligt niveau i alle skolens fag. Eleverne i 9. årgang aflægger samme prøver som i folkeskolen, FSA og eleverne i 10. årgang tilbydes at aflægge prøverne FS10. For alle fags vedkommende ”står vi mål med mål”. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges således, at det fører imod de trinmål og de slutmål som er gældende for folkeskolen.
FAGBESKRIVELSE
Dansk: Formål: “Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indsigt i litteratur og anden fiktion.” Det ved blandt andet sige at der arbejdes hen imod at eleverne dygtigt behersker de grundlæggende færdigheder, at de kan udtrykke sig klart og nuanceret, at de kan forstå og analysere en tekst, og at de kender berømte litterære værker. Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige færdigheder, arbejde med litterære værker, indstudering af skuespil, lave debatindlæg og føre diskussioner, udfærdigelse af studierapporter i forbindelse med klassens rejser. Indholdet vægtes forskelligt i de forskellige niveauer. ”Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og kulturelle liv, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi, tanker, følelser og viden. Centralt i faget står arbejdet med sprog og litteratur. Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor faglige aktiviteter og fagligt stof indgår i forskellige kombinationer.” Metode: Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum. Skriftlig fremstilling på PC i tekstbehandling for nogle af stilene. Undervisningen i dansk ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasseniveauet frem til en intern prøve og for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven. Faget er tildelt 5 lektioner á 60 min. Eleverne undervises niveaudelt
Dansk som andetsprog:
Formål: “Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund.” Elever, der har dansk som andetsprog, undervises på et særligt hold, med det ovenfor beskrevne formål, og med et udvidet timetal, og undervisningen tilrettelægges efter målet, som er at 9. og 10. klasses elever afslutter skoleåret med FSA. Da elevernes dansksproglige udgangspunkt kan være meget forskelligt, vil undervisningens delmål for nogle være at kvalificere deltagelsen i de øvrige fag. Metode: Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem gruppearbejde, den enkelte elevs egen træning og oplæg / aktiviteter fra læreren. Læreren skal arbejde på at fastholde elevernes eget ansvar i forhold til at lære det krævede, hvilket bl.a. betyder, at eleverne til enhver tid kender de enkelte ugers plan, årets plan og pensum. Elektroniske hjælpemidler bruges ofte. Undervisningen i dansk som andetsprog ligger fordelt på begge semestre. Timetal: 1 time pr.uge Matematik:
Formål: “Formålet med undervisning i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges. så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.” Dvs. blandt andet at eleverne skal lære de grundlæggende færdigheder og fagets systematik med henblik på evt. videre uddannelse. Eleverne skal få indblik i hverdagens regning og matematik, så de forstår anvendelsen af de enkelte færdigheder. Indholdet og vægtningen af indholdet er forskelligt på de forskellige niveauer. Metode: Lærergennemgang af nyt stof og individuel træning med skriftlige og mundtlige opgaver. Stofgennemgang via læreroplæg, i gruppearbejde eller i individuelt arbejde. Undervisningen i matematik ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasseniveauet frem til en intern prøve og for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven. Timetal: Faget er tildelt 4 lektioner á 60 min. Eleverne undervises niveaudelt. Specialundervisning: Specialundervisning på Gram Efterskole foregår i fagene dansk og matematik. Dette foregår med markant lavere klassekvotienter end normalundervisningen. Specialundervisningen tilrettelægges på tværs af årgangene.
Engelsk: Formål: “Formålet med undervisning i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.” Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige opgaver - fælles og individuelt, brevskrivning, lave foredrag på engelsk, samt evt. indstudere små skuespil på engelsk m.v. . Indholdet vægtes forskelligt i de forskellige niveauer. Metode: Se film med tilhørende tekster, træne gloser og grammatik og føre diskussioner om vigtige emner evt. ud fra et skriftligt oplæg. Skriftlige opgaver i en vis mængde på PC. En del af den mundtlige træning kan også foregå gennem værtskab for udenlandske gæster og gennem skolens rejser i udlandet. Undervisningen i engelsk ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasseniveauet frem til en intern prøve og for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven. Nogle af emner behandles som tværfaglige emner. Timetal pr. uge: Faget er tildelt 3 lektioner a 60 min. pr. uge. Der undervises niveaudelt på tværs af årgangene. Tysk: Formål: “Formålet med undervisning i TYSK er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sproget og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.” Indhold: Træning af skriftlige og mundtlige opgaver, fælles og individuelt og brevskrivning. Metode: Se film med tilhørende tekster, træne gloser og grammatik, føre diskussioner og samtale med skolens tyske elever. Skriftlige opgaver i en vis mængde på PC. Undervisningen i tysk ligger fordelt på begge semestre og fører for begynder- og 8. klasse-niveauet frem til en intern prøve, for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven.
Timetal pr. uge: Faget er tildelt 3 timer pr. uge på alle årgange (10 kl. valgfri).
Fysik/kemi: Formål: “Formålet med undervisning i fysik / kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage med ansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.” Metode: Lærergennemgang af nyt stof samt demonstrationsforsøg, overhøring og arbejde med skriftlige spørgsmål. Mange selvstændige opgaver i form af elevforsøg, rapporter m.v. Derudover kan der være undersøgelser i tilknytning til stoffet. ”Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Undervisningen i fysik / kemi ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasseniveauet frem til en intern prøve og for 9. - og 10. klasseniveauet frem til folkeskolens afgangsprøver / 10.-klasse-prøven. 10. klasse-elever kan vælge samfundsfaglige projekter (se senere) i stedet for fysik. Timetal : 2 timer/uge
Geografi: Formålet: “Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundets udnyttelse af naturgrundlaget og ressourcer. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne miljø og levevilkår.” Eleverne skal få indsigt og kendskab til , verdens geografiske opbygning. Eleverne skal få en forståelse af, hvorfor jorden ser ud som den gør – og hvordan vil den udvikle/forandre sig fremover. Eleverne skal ligeledes styrke deres eget verdenskort. Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier, undersøgelser og ekskursioner, museumsbesøg, eventuel som en slags mindre projektopgave. Nogle gange vil der arbejdes med produkter, der skal fremlægges for andre eller med en rapport som produkt andre gange skal gæstelærere berige undervisningen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin både i faget, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart. Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i et område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår. Emnerne omfatter følgende typer:
Emnerne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner, folkeslag og kulturer med forskellige traditioner og værdier. Den samlede undervisning skal belyse Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge. Undervisningen ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasse frem til en intern prøve,for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve og for 10.-klasse til en intern prøve.
Timetal : 1 time pr. uge for 8. og 9. klasse. Biologi:
Formålet: “Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe et grundlag for stillingtagen handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.” De skal bibringes en forståelse af, at de er en del af et samfund i fortsat forandring, og at det er menneskets handlen, der udvikler og forandrer, hvorfor de som unge også har mulighed for indflydelse på fremtiden. Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier, undersøgelser og ekskursioner, eventuel som en slags mindre projektopgave. Nogle gange vil der arbejdes med produkter, der skal fremlægges for andre eller med en rapport som produkt. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Undervisningen ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasse frem til en intern prøve, for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve og for 10.-klasse til en intern prøve.
Timetal : 1 time pr. uge for 8. og 9. kl. Samfundsfag:
Formålet: ”Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger”.
”Eleverne udvikler i samfundsfag deres bevidsthed om, at de er individer i et samfund, de både kan påvirke og er påvirket af. Denne bevidsthed bygger på elevernes
Samfundsfag tilrettelægges som en problemorienteret undervisning. Udgangspunktet skal enten være et emne eller en problemstilling. Hvis udgangspunktet er et emne, opstiller lærer og elever relevante problemstillinger i tilknytning hertil. Hvis udgangspunktet er problemstillinger diskuteres i klassen hvilket emne, der kan dække disse. Undervisningen bliver til i et samspil mellem dels indholdsbestemmelserne i samfundsfags målsætninger og dels elevernes engagement, undren, nysgerrighed og viden fra skole og hverdagsliv. Indholdet skal således på én gang være vedkommende for eleverne og knytte an til de undervisningsmål, der er opstillet for samfundsfag. Eleverne skal arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor. I undervisningen fokuseres på begreber/kategorier, der udmærker sig ved, at de anvendes både i elevernes konkrete hverdagsliv og i generelle samfundsmæssige sammenhænge. Begreber, der har denne egenskab, er bl.a.: lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse”. I 10.-klasse er der undervisning i MEDBORGERSKAB, se næste afsnit. Timetal : 1 time pr. uge for 9. kl. Historie:
Formålet: “Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden”. Eleverne skal få en forståelse af, at de er en del af et samfund i fortsat forandring, og at det er menneskets handlen, der udvikler og forandrer, hvorfor de som unge også har mulighed for indflydelse på fremtiden. Indhold og metode: En del af undervisningen vil bestå af læreroplæg, overhøring og skriftlige opgaver suppleret med film. En anden del vil være studier og/eller undersøgelser. ”Når historieundervisningen planlægges, skal tolkning af fortiden, forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden sammentænkes med elevernes livsforståelse og virkelighedsopfattelse. Det indebærer, at eleverne kan styrke og kvalificere deres bevidsthed om, at
Eleverne skal samtidig udvide og kvalificere deres forståelse af
Dansk historie skal stå centralt i undervisningen. Der arbejdes med samfundsforhold, historiske forandringsprocesser og begivenheder i
Indholdet varieres i tid, så der er kronologisk spredning. Undervisningen skal dække alle perioder, så eleverne kan udvikle relativ kronologisk forståelse og kan arbejde med sammenhænge og perspektiver i historiske forløb. Arbejdet organiseres i emner og temaer med problemstillinger. I et emne behandles et bestemt indhold og et geografisk område i et afgrænset tidsrum. I et tema arbejdes med det samme fænomen eller problem til forskellige tider og eventuelt i forskellige geografiske områder. 10.-klasse har ikke historieundervisning. Timetal: Faget er tildelt 1 time pr. uge for 9. kl. Kristendomskundskab: Formålet: ”Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendom, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendoms betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendom, samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen”. Kristendomskundskab har som det eneste fag i folkeskolen rammer, der er fastsat direkte i folkeskoleloven: Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. Det skal bemærkes, at det centrale kundskabs- og færdighedsområde ”Ikke-kristne religioner” først optræder som trinmål efter 9. og 10. klassetrin. Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at
Undervisningen ligger fordelt på begge semestre og fører for 8. klasse frem til en intern prøve, for 9. klasse til folkeskolens afgangsprøve. 10.-klasse har ikke undervisning i kristendomskundskab. Vi har valgt i år at undervise historie / kristendomskundskab som fælles fag i 8. kl.. Dette giver bedre muligheder for at skabe sammenhæng med begge områder, som historisk set, har mange fælles træk. Timetal : 1 time pr. uge for 9. kl.
Fagene kristendom, historie og samfundsfag (KHS) samlæses for 8. kl. (1 time/uge)
Motion: Generelt: I et positiv og dynamisk fællesskab udvikles hoved, hånd og hjerte. Hvor hoved henviser til mentale/psykiske, hånd til det fysiologiske og hjerte til sjælen. Eller sagt på en anden måde: Motionen på Gram Efterskole har tre overordnede formålskategorier – Fysisk, psykisk og socialt velvære. Hermed tilsigtes det, at motionen skal give eleverne større kendskab til hvorledes man bedst opnår fysisk psykisk og socialt velvære. Timetal: 1 timer pr. uge.
Medborgerskab i 10 kl (elever fra 8. og 9. kl., der ikke har tysk deltager i faget): Formålet: (se samfundsfag) At vi har valgt at kalde faget i 10. klasse MEDBORGERSKAB skal signalere overfor eleverne at de står tæt på springet til den voksne verden, og dette betyder at ansvaret for og i samfundet snart følger med, dvs. det handler om at der arbejdes på, at eleverne bliver aktive demokratiske samfundsborgere - i det mindste at skabe et grundlag for dette. Metoden er bl.a. at det konkrete indhold, form samt rækkefølge afstemmes med elevernes forventninger og supplerende forslag. Den ydre undervisningsramme er: Folketinget / de politiske partier , Kommunal reformen, Rettigheder og pligter i et demokrati, Grundloven / FN's menneskerettigheder, medier samt religion og menneskesyn, etik og moral. Timetal: 1 time pr. uge
LINJER skolen tilbyder 4 linjer. Musik, Kunst og medie/drama og Adventure
Klatring er et sporadisk tilbud nogle aftener, på kontaktgruppedage eller i weekender. |
| Last Updated on Wednesday, 30 November 2011 17:04 |
